Hvis man klikkede over på DR2 i går ville man kunne fange en lidt nervøs englænder, der fik malet en tiger på maven, for senere at danse mavedans i seks timer sammen med en masse andre mænd med tigre på maven. Velkommen til festival i Indien. Noget tid efter ses en masse japanske mænd kun iført fundoshi, japansk lændeklæde, der maser så tæt op af hinanden, at de er ved at besvime, bare for at nå til en nøgen skaldet mand.. hmm... der kan vist kun være tale om en festival!Naked Man Festival, også kendt som Hadaka Matsuri. Højdepunktet på året for mange mænd i byen, ser det ud til. Man drikker sig hønefuld, tager et bad med sine kammersjukker og tager en fundoshi på og går ud i byen for, sammen med tusinder af andre mænd, at røre en nøgen mands hoved, for at fjerne alt uheld man må have optjent sig.
Det var virkelig festligt, specielt omkring denne japanske matsuri. Man bliver ved med at undres, men samtidig fik man et sjældent hyggeligt protræt af en japansk familie. Den engelske vært, undskyld, jeg husker ikke navnet, var utrolig god til at prøve, at komme ind under huden på dem og udnytte denne spøjse situation. Når først der kom lidt indenbors, faldt alle facader og programmet prøvede ikke hele tiden at se det mærkelige og fremmede i familien, men så mere på ligheder med de andre festivaller rundt omkring i verden og hvorfor det var fedt at være med.
Jeg synes nemlig ofte, at Japan bliver fremmedgjort endnu mere i tv, som om det 'fremmede' er det eneste det kan sælges på, som fx i 'Hjælp Jeg er i Japan'. Og det er lidt synd. Familien blev som enhver anden. Der var som altid en onkel der dejsede om allerede inden de kom ud, og kærligt blev lagt på en futon i siden af værelset, så han da stadig 'var lidt med' under middagen.
Det stive man måske føler i starten, tror jeg også er fordi de ofte besøger de lidt ældre familier, hvor de kun er de to tilbage. Det er måske heller ikke det mest energifyldte sted at starte, så den familie der blev besøgt inden, med yngre forældre, deres forældre og børnebørn, var fyldt med energi allerede inden der blev taget sake frem.
Ups, det bliver pludselig et langt indlæg. Jeg ville bare slutte af med, at jeg virkelig elsker at japanerne har deres matsuri. Her kan de gå amok, slippe det pæne image og bare være ligeglad og komme ud og skabe rav i gaderne sammen med en masse andre. Måske med undtagelse af naked man festivallen, er det muligt for alle at være med, uanset køn. Kvinder og mænd kan hoppe i en happi coat og råbe og skrige og spille på tromme hele dagen.
En mærkelig fascination af vores enkle og alligevel bizarre liv. Det kan blive avanceret og så alligevel ikke, for samtidig er der små øjeblikke der virker helt impulsive, ægte og med en stor brug for selvironi, som man griner af mest af alt fordi man selv har tænkt det samme og så tydeligt kan mærke sig selv og at man ikke er alene. Disse helt basale øjeblikke, der anskuer verden på en helt rolig måde versus de store politiske og eksistentielle stykker, ofte fortalt af et veltalende dyr ( giver klart ekstra 'varme' effekt!), kræver lidt, nogle gange meget, af en ung læser, men man bliver tilgengæld klog og varm. Det er ret sjældent og ret rart.
