Final Fantasy XIII

Jeg har udviklet ret store forventninger til det her spil, Final Fantasy XIII. Jeg har aldrig kunne spille et Final Fantasy spil færdigt, fordi jeg aldrig er blevet fanget af spillet. Og så var styresystemet bare så irriterende, at jeg slet ikke kunne nyde kampene. Og spillene har altid været fyldt af klichéer, og jeg synes de har brændt mange gode idéer af, på noget der er meget forudsigeligt. Det er en kedelig vane jeg synes mange japanske spil har. Men jeg holder øje med dem, og nu er der kommet noget der ser anderledes ud! En heltinde, Lightning. Og så er hun oven i købet en type man ikke har set blandt de kvindelige bi roller i final fantasy spillene. Men ak, det går jo nok ikke efter mit hoved, og jeg ender nok med at tænke at de brændte en god idé af. Jeg har på fornemmelsen jeg bliver skuffet. Det viser sig nok hun ikke har noget personlighed og hun bliver ved med at have det samme ansigtsudtryk på. Men en kvindelig hovedperson, der ikke viser for meget amazone kød det er et nyt syn, der glæder mig. For jeg håber på det bedste for den her hovedperson, selvom jeg også må gøre mig klar til en skuffelse.

Lovely Complex

Lovely Complex er en af de få shoujo serier, der efter min mening er rigtig gode. Lovely Complex er helt sikkert en af mine ynglings serier. Men den er så sjov, at den er for alle. Jeg kan ikke få nok af den. Den har en anden tilgang til tingene, er ikke så fyldt med de mange klichéer man ellers ser i mange shoujo serier. Den er på en frisk og sjov, og en som mig, kan blive meget mere rolig, når jeg tænker på at al shoujo ikke er... som det nu ofte er.For der findes serier som Lovely Complex.

Jeg kan godt lide at Koizumi og Ōtani er ret lige og der er plads til lidt grimme ansigter og noget anderledes charme. Ōtani kan være afvisende nogle gange, men sådan kan det også være i virkeligheden, og når han bliver for meget får han en opsang fra Koizumi eller deres umage venner. Koizumi og Ōtani har noget andet sammen en bare deres søbende kærlighed (som om der skulle være noget af den slags i Love Com) og det er Umibozu! Det mest fantastiske fiktive band nogensinde. Og jeg kan virkelig godt lide, at der er andet til i den verden end bare kærlighedsdrama. Men det er en virkelig sød historie, der aldrig kammer over. Jo mere jeg læser den, jo mere elsker jeg den. Animé udgaven kan også anbefales, men den fungerer kun, hvis man har læst serien.

Picture/wallpaper from animepaper

.... det kraftnys kender jeg alt for godt.

Gode ting

En ting jeg tænker for lidt på hvor meget jeg elsker er... måger!

De laver en skøn lyd, der fortæller en, at man er i nærheden af havet. Desværre har vi ikke så mange ude hos os... suk.



Havet, sand og formiddags lys. og det her billede fra Tokyo Bay: