The Japanese Mind - Understanding Contemporary Japanese Culture

The Japanese Mind - Understanding Contemporary Japanese Culture - Roger J. Davis and Osamu Ikeno

Bogen starter med, at man tror, den er lige til og meget enkelt sat op, men den her bog er delt ind i forskellige "kapitler" omkring meget specifikke ting, der minder meget om hinanden, men selvfølgelig har et specielt navn på japansk. Desværre ender det med, at hvert begreb, selvom det har et specielt navn, ender med at minde for meget om noget andet, og man føler tit man sidder og læser det samme, igen, bare med et smule anderledes navn. De har delt det ind i for mange undergenrer der aldrig bliver færdige, og man tror lige man har læst færdig om japanernes idé om skønhed og hvad der ses som skønt, da der igen dukker et kapitel op, med samme indhold, bare med et anderledes navn. De kunne godt have samlet det. Men der er helt sikkert nogle ting, der er værd at læse om, i denne bog, og det bliver forklaret meget fint, bare for mange gange. De kunne have skrevet, det samlet som fx om japanernes syn på skønhed, og så gå igennem alle de forskellige begreber og deres navne, og de små ting der gør dem forskellige, men i stedet skal man finde dem forskellige rodede steder i bogen.

Pandemonium and Parade

Pandemonium and Parade - Michael Dylan Foster

Utrolig bog, proppet med detaljer om japanske yokai. Meget sjov læsning, men også noget foruroligende. Hvis man vil vide mere om yokai, end bare hvad man kan finde på wikipeida, så er det her bogen man skal bruge.

Japanese commericial - Nike Power Rangers

Jeg har aldrig forstået den store fascination af power rangers der er i Japan... eller kan jeg, for jeg ville nogle gange ønske jeg var The Stig? "Some say he is a Power Ranger"
Jeg bryder mig ikke om tanken. Uden at tænke for meget over det, vil jeg sige jeg virkelig godt kan lide slutningen.


psst. The Stig introductions: http://www.youtube.com/watch?v=_l3JkQH5XdI

Japanese commercial - Fanta

Jeg elsker den måde de har fanget Miss Soap Opera. Euuw. Og drengens reaktion, får mig til at smile :)

Ave Maria/ Japanske pigestemmer

Når jeg tit siger jeg ville ønske japanske piger kunne skrue ned for de lidt for påtagede nuttede, skingre og genki stemmer, så betyder det ikke, det skal ende sådan :



betydet det, man kun er en ordentlig pige i japan, hvis man har klynkestemme hele tiden? Hmm.. men jeg morrer mig virkelig over den her reklame. Avvee Mariiaa :)

The Bartimaeus Trilogy

The Bartimaeus Trilogy, er deler 1 plads sammen med Robin Hobbs historier om FitzChivalry Farseer, når det gælder ynglingsbøger. Jeg ved ikke hvor meget jeg kan skrive om den her serie, men jeg vil prøve så godt jeg kan. Serien er så mange ting. Det er utroligt at følge Nathan, John Mandrake, fra han er barn, og videre igennem hans liv, hvor han udvikler sig på en meget speciel måde. Trilogien er både utrolig ligetil og enkel og alligevel meget indviklet når det gælder Nathans opvækst og hans persons udvikling. Jonathan Stroud's evner viser sig specielt, i den måde han kan ændre på personerne og deres forhold, stille og roligt. Igennem små ting, sker der store ændringer. Bartimaeus og Nathans forhold er et af de mest interessante jeg længe har læst, og det er godt at børn stadig kan være med, da den er skrevet "til børn", jeg læste den da jeg var 12 og jeg læste den igen for nogle måneder siden, og man bliver virkelig rørt, når deres besværlige forhold udvikler sig, og der bliver forståelse. Kitty Jones er ikke ligefrem en nyskabende rolle, og hun er en smule kedelig, da hun minder om mange piger der skal være lidt "gutsy" og hårde i fantasy, jeg kræver jo desværre også rigtig meget af biroller, men Kitty er bare svær at se for sig. Men hun er langt fra den mest irriterende pige i de fantasy bøger jeg har læst, hun er bare en lidt kedelig prototype. Noget der gør Kitty en smule mere spændende er hendes forhold til Nathan, der igen ændrer sig stille og roligt, og Bartimaeus.

Jeg elsker det univers Jonathan Stroud har sat op, og det er et af de mest overbevisende og gennemtænkte i de alternative verdner, men stadig vores jord, da historien foregår i London.
Han har formet min idé om djinn og andre væsner af samme art, og hver gang jeg læser en anden bog (også ofte fra England, hvad er det de har med djinn?) tænker jeg altid hvordan det ikke kan måle sig med Strouds.

Bogen er enormt morsom, og jeg griner og nærmest hulker mig igennem bøgerne. Når jeg læser i en af hans bøger om aftenen, kan det være svært at sove bagefter, fordi man ligger og mærker efterskælvet af Bartimaeus humor.

Så denne bog har virkelig sat et præg på mig, og min egen fantasi og den måde jeg selv bygger historier op i mit hoved, og den er bare fantastisk for alle folk i alle aldre. Klog, historisk med et tvist, følsom, overraskende, udviklende og virkelig sjov.

The Last Guardian, "Project Trico"

Yep, jeg ved jeg er lidt bagefter, men jeg fandt først ud af dette for 5 min. siden, d. 6 Juni

Traileren viser en dreng og hans griff - det udtryk der er blevet brugt mest omkring det flyvende væsen, med fjer, fugleklør og noget der for mig ligner lidt et hyænehoved. Det ligner det samme smukke univers som de to andre spil Team Ico har lavet. Jeg har ingen idé om hvad spillet går ud på, men man ser drengen krybe forbi en vagt. Jeg tror ikke jeg vil gætte for meget. Det bliver vildt med Team Ico's univers og smukke billeder i helt skarp kvalitet!

Jeg turde ikke håbe på der ville blive en efterfølger til, eller et spil skabt af de samme, som skabte Shadow of the Colossus og Ico.
Jeg ved de fleste hardcore game fans ville ryste på hovedet af min alt for sene opdagelse. Det er også for dårligt, Mille!