tirsdag den 18. august 2009

Oresama Teacher

Da jeg først skulle igang med denne serie vidste jeg ikke hvad jeg kunne forvente. Jeg plejer at holde mig væk fra shoujo serier med lærere i. For efter så mange år i manga-business... så har man regnet den ud. Og da vi ikke er til den slags, var jeg lidt spændt på at se hvad denne serie havde at byde på. For så snart jeg havde set seriens indre, bad jeg til, at den ikke ville ødelægge det hele med en elev-lærer romance, for tegnestilen og hovedpersonen er virkelig ret sin egen.

Protagonisten i dette episke drama.... eller.. hovedpersonen i denne sjove og søde serie er den vildt gode karakter, pigen Kurosaki Mafuyu. Ex-yankii* bandeleder der prøver at få sig et ordentligt liv i High School med normale venner. Hun flytter fra sin gamle by, i håb om ikke at støde på nogle fra sin gamle bande. Men i stedet støder hun på en lærer der har meget anderledes måder at håndtere elever på. Denne skræmmende lærer vækker minder hos Kurosaki, og hun begynder at finde ud af hvor hun kender denne person fra. Hun får sig en ven, succes! Men desværre er han en kampgal utilpasset dreng, der elsker at give og få tæsk. Men Kurosaki, der ikke er vandt til megen venlighed, tager ham til sig i sit solo venskab. Sammen med disse tre meget interessante mennesker skal hun prøve at blive en normal elev, og jeg griner vildt og meget, for serien er virkelig sjov. Den sætter spørgsmålstegn ved så mange ting, ved hjælp af humor.

Og man føler tit at yankii piger i japanske tegneserier gør bare et eller andet ved en humoristisk serie. Dem man støder på, prøver ofte at komme tilbage til det "normale" liv, og de har aldrig været så ekstreme yankii som de er i drama serier eller i den virkelige verden. De er misforståede og bløde indeni, og de er vel bare, efter min mening, en god modvægt mod alt det fluffy kawaii- fikserede der ellers er alt for meget af i shoujo. En god film der viser kollosionen mellem disse to kawaii-yankii verdner er Kamikaze Girls, der virkelig overraskede mig, ved at være så god. Men virkelighedens yankii'er er langtfra et sjovt indspark. De viser en af de mange triste måder den japanske ungdom udtrykker deres frustrationer på.

Jeg kan godt lide sådan som denne serie ikke deler kører helt efter de samme kedelige shoujo " der er en dreng der er så lækker, at han ikke kan gøre noget dumt" regler. Ingen er sikre i denne serie. Nogle gange er personerne i Oresama Teacher seje, Mafuyu er en dejlig karakter på den måde, andre gange ender de i misforståelser med hensyn til den "normale" verden og det, at være normal . De fungerer som rigtige mennesker. Ingen i serien sidder alene tilbage med klovnerollen. De har den på et tidspunkt allesammen. Allesammen, også de "lækre" fyre! Den eneste, der kan snige sig udenom, er den ubehagelige lærer, men han har en anden funktion i denne historie, og det håber jeg han bliver ved med at have, for jeg gidder ikke se noget lærer-elev romance i denne serie! Jeg elsker den som den er!





(billede) endelig var der nogle der sagde noget til "den helt normale pige"


* yankii
are high-school gangs, the cool variety with a thing for motorcycles, dyed hair and customized uniforms. They also have heavy-duty lungs, since yankii kick off their careers (usually around the age of 14) with excessive anpan (glue-sniffing) combined with moku (chain-smoking) -- a hazardous undertaking usually conducted on the school okujo (rooftop). Yankii never say no to this, because theirs is a strict, hierarchical society in which the senpai (elder) reigns supreme. Younger yankii are expected to speak to the senpai in keigo (reverent speech) at all times, run their errands and observe the codes of honor particular to that yankii clan. All this must be conducted with konjyo (guts), seii (sincerity) and nyukon (dedication of the soul) -- the three pillars of yankii behavior. It's little wonder that many yankii grow up to be staunch uyoku







Ingen kommentarer: