Nogle gange tænker jeg, af alle de ting der er så anderledes og en smule svære at finde ud af om japanernes indre tanker, hvad manga er. Der er selvfølgelig nogle der er meget virkelighedstro, og ikke er særlig behagelige at læse. Og så er der nogle (og det er de fleste japanske tegneserier) hvor humoren forstås over hele verden, og hvor mange kan relatere eller "vænne sig" til de ting tegneserierne sætter vægt på. Men når man så kommer til Japan, er de ikke så "frie" som de er i deres mangaer. Det er meget mere stift. Nogle ting kan man leve op til som i mangaerne, som de nuttede og altid genki piger. Men der er ting i manga, jeg nogle gange tænker, enten er ting vi udefra ikke ser, fordi det er noget mere privat i japanernes liv. Eller er nogle elementer i manga sådan som de ville ønske eller håber det engang bliver? Men noget af det der er ret sjovt ved at læse japanske tegneserier(udover gode og opfindsomme historier), er at man kommer lidt ind i japanernes liv og tankegang. Nogle gange er det lidt trist, med nogle serier, hvor jeg som mange gange sagt før, føler de sender et ret dårligt budskab, men hvor gode serier får mig til at føle jeg kommer til at forstå dem en smule bedre, om det så er en side af dem jeg ikke ser, eller om det er deres drømme og håb, for ting de kan lære at give lidt slip på. Inden for manga har man i meget længere tid set kvinder i vigtige positioner fx inden for finansverdnen, politiet eller politik (man kan måske argumentere om de alle er lige naturtro, men....stadigvæk, mange bipersoner udfyldes af kvinder i disse roller) end i japanske bøger indtil nu.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar