Jeg mangler at skrive noget positivt, for der er jo serier der overrasker mig, og som giver mig en masse positive ting.
Kôkô Debut - High School Debut * SPOILERS
Da jeg gik i gang med de første kapitler kunne jeg ikke lide den. Faktisk synes jeg den var forfærdelig. Jeg følte det var en "The Devil does Excist" genganger, og jeg har virkelig ikke noget godt at sige om den serie. Jeg syntes Yoh, den ene hovedrolle, virkede meget som drengen fra The Devil..... . Ikke et godt tegn. Og Haruna, den anden hovedrolle i serien, prøvede febrilsk at være som en rigtig pige (et enme der dukker meget op i shoujo). Haruna søger hjælp hos Yoh, da han emmer af "coolness" og han da lige må vide hvad en pige skal have på for at være "rigtig". Han synes åbenbart også selv han er ret cool, måske for meget, da man læser ham sige " Du skal love mig ikke at blive forelsket i mig". Av, lidt for meget selvtillid.
Men Haruna siger ja, og man prøver at holde ud og fortsætte med at læse, og håbe at seriens stil vender.
Og det gør den!
Der går et par kapitler med tøj og " nu skal du læres op i at være en rigtig pige" snak. Suk. Men serien begynder at se bort fra det, og Haruna bliver små forelsket i en af Yoh's venner. Og her er det serien ændrer sir kedelige mønster, og bliver interessant. Yoh ender med at kunne lide Haruna inden hun begynder at 'hvalpe' efter ham. Hun har noget naturligt over sig, og man begynder hurtigt at holde af hende, og det er hele historiens styrke. Derfor var jeg ked af seriens intention (eller var det?) om at ændre på hende.
Historien begynder først, da Yoh, siger at han ville ønske hun var forelsket i ham. Og så starter de derfra. Hele "lær mig at være pige" temaet forsvinder, og det hele bløder op. Yoh får mange flere nuancer, og ofte er det ham der skal beskyttes af Haruna, der får folk og læser til at se ham, som han er, ikke en kliché kold og manipulerende (som førnævnte serie's hovedperson). Han har været såret, og har trukket sig, og er sky og hadede at være skolens omdrejningspunkt.
Haruna er ikke en specielt smuk pige, og må kæmpe for at være ved Yoh's side. Men kampene varer heldigvis ikke evigt. Noget jeg godt kunne lide, og noget der var meget anderledes end det indtryk jeg fik i starten, var at Yoh, fik fortalt Haruna at hun kunne være pige, på sin egen måde. Hun skulle ikke have blondede kjoler, for hun var ikke sådan en type. Haruna er i virkeligheden en meget stærkere person end Yoh, og hun hiver ham ud af nogle ting, og hun ser ham, ikke hans udseende, men hans personlighed. Og Yoh hjælper på andre måder, og det hele er i virkeligheden meget harmonisk. Dejligt, dejligt. Derfor er jeg ret glad for serien, egentligt ikke fordi det er en sød historie, men Harunas karakter og den harmoni der bliver mellem hende og Yoh giver mig et håb for shojo.
Da en vis Jouhou's søster dukker op, har hun de samme fordomme som læseren (hvis man som mig ikke er vild med den kolde og flotte dreng kliché) havde omkring Yoh, og kender for godt den type hun tror han er. Hun konfronterer (på en lidt ekstrem måde) læserens egen fordom overfor Yohs type. Men hun lærer det om ham som læser lærer gennem serien, og som Haruna får ud af ham.
Og det gør den!
Der går et par kapitler med tøj og " nu skal du læres op i at være en rigtig pige" snak. Suk. Men serien begynder at se bort fra det, og Haruna bliver små forelsket i en af Yoh's venner. Og her er det serien ændrer sir kedelige mønster, og bliver interessant. Yoh ender med at kunne lide Haruna inden hun begynder at 'hvalpe' efter ham. Hun har noget naturligt over sig, og man begynder hurtigt at holde af hende, og det er hele historiens styrke. Derfor var jeg ked af seriens intention (eller var det?) om at ændre på hende.
Historien begynder først, da Yoh, siger at han ville ønske hun var forelsket i ham. Og så starter de derfra. Hele "lær mig at være pige" temaet forsvinder, og det hele bløder op. Yoh får mange flere nuancer, og ofte er det ham der skal beskyttes af Haruna, der får folk og læser til at se ham, som han er, ikke en kliché kold og manipulerende (som førnævnte serie's hovedperson). Han har været såret, og har trukket sig, og er sky og hadede at være skolens omdrejningspunkt.
Haruna er ikke en specielt smuk pige, og må kæmpe for at være ved Yoh's side. Men kampene varer heldigvis ikke evigt. Noget jeg godt kunne lide, og noget der var meget anderledes end det indtryk jeg fik i starten, var at Yoh, fik fortalt Haruna at hun kunne være pige, på sin egen måde. Hun skulle ikke have blondede kjoler, for hun var ikke sådan en type. Haruna er i virkeligheden en meget stærkere person end Yoh, og hun hiver ham ud af nogle ting, og hun ser ham, ikke hans udseende, men hans personlighed. Og Yoh hjælper på andre måder, og det hele er i virkeligheden meget harmonisk. Dejligt, dejligt. Derfor er jeg ret glad for serien, egentligt ikke fordi det er en sød historie, men Harunas karakter og den harmoni der bliver mellem hende og Yoh giver mig et håb for shojo.
Da en vis Jouhou's søster dukker op, har hun de samme fordomme som læseren (hvis man som mig ikke er vild med den kolde og flotte dreng kliché) havde omkring Yoh, og kender for godt den type hun tror han er. Hun konfronterer (på en lidt ekstrem måde) læserens egen fordom overfor Yohs type. Men hun lærer det om ham som læser lærer gennem serien, og som Haruna får ud af ham.
Jeg blev ret forvirret i det her kapitel, for jeg vidste ikke hvad jeg skulle tænke om denne her pige der ikke var særligt pæn og endte med at blive en stalker type. Bare fordi hun ikke er særlig pæn, er hun også underlig? Men jeg prøvede ikke at tænke for meget, for Haruna så hende som en, der faktisk kunne tage Yoh fra hende.Derved skal karakteren her måske bruges for at vise, at Haruna ved at Yoh ser det gode i folk, og det ender i et meget underligt scenarie til sidst. Men der er måske et meget vigtig.... budskab er et lidt stort ord, men en historie om hvordan udseende kan snyde, hvordan kan være en svær ting at have med at gøre og hvordan folk skal have tid, for at vise deres sande indre. Så med dette måske for store budskab slutter min tale om Koukou debut. En rigtig fin serie.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar