Ōkami. Ulv, kunstner, gud.
Du styrer den almægtige gudinde Amaterasu i ulveform, gennem Japan, for at fjerne den onde Orichi og de forstyrrende dæmoner rundt om i landet. Sammen med din lille følgesvend Issun, vokser du i styrke, da du finder Celestrial Gods, guder der er underlagt Amaterasu, der hver repræsenterer en af ulvens kunster når det gælder sværdkamp og Celestrial Brush, en magisk pensel, en af de meget nyskabende ting ved spillet. Du samler de mægtige kræfter Amaterasu havde for 100 år siden. Historien er lang, men ikke for lang, og det gør at spillet virkelig har en lang levetid. Det er skønt at blive overrasket med mere historie og flere alsidige missioner, da man ellers troede ens eventyr med Amaterasu var ved at være ovre. For jeg vil aldrig have det til at slutte, og da det endelig sluttede, ville jeg straks i gang igen. Stilen i spillet er skabt af cel-shade, og minder om japansk sumi-e. Utroligt flot lavet og meget betagende, hele vejen gennem spillet. Musikken og billederne arbejder sammen på en utrolig måde. Når man spiller har spillet altid en bestemt stemning, nogle gange skræmmende andre gange rolig. Det var lige før, jeg kunne sidde og meditere mens jeg hakkede mig gennem dæmoner. Der er et eller andet ved spillet der er roligt. Billederne er smukke og musikken så indtagende. Billederne er så interessante, at jeg har købt en bog, med artwork og spilskabernes forslag til andre udtryk i spillet. Og jeg er altid meget optaget af soundtracket på 5 CD'er(!), med alt lige fra jingles til lange musikstykker. Den bedste samlede cd pakke, med traditionel japansk musik, men uden det bliver kedeligt eller ensformigt. Kampene er altid sjove, specielt med the celestrial brush, men man kan altid forbedre sig, og blive stærkere. Spillet giver meget frihed, og man kommer flere gange tilbage til andre steder i Japan. Så jeg ved ikke hvad mere jeg skal sige, end at Ōkami er det bedste spil jeg nogen sinde har spillet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar