Folklore

Ellen leder efter sin mor. Hun får mystiske breve, og hun tager til byen Doolin (måtte sammenligne med virkelige Doolin da vi kom forbi i Irland, de ligner ikke hinanden) i Irland. Her møder hun en mystisk mand ved navn Keats, der arbejder for et magasin om paranormale hændelser. Ellen finder igennem spillet ud af mystiske ting i den lille skumle by. Samtidig åbner der sig en ny verden for hende, da hun kommer til Netherworld. Hun bliver ledt af fantasi væsner der hænger ud på den lokale pub. Hun skal lede de døde, og møde dem i Netherworld. Det bliver praktisk, da beboerne i byen dør som fluer. I den anden verden skal du kæmpe mod id's, monstre der bliver dine allierede lige så snart du har fanget dem. Pokémon! Men der er problemer i Netherworld, og Ellen og Keats bliver involveret i noget ingen mennesker har prøvet før.

Ellens historie interesserer ikke specielt meget. Hverken i Netherworld eller i Doolin, selvom historien får en kryptisk og vovet slutning. Ellen er desværre en smule træls at løbe rundt med. Hun taler kun om sin mor og i de mange tøjskift og manglen på personlighed, har jeg det lidt som om jeg løber rundt med en Barbie. Det er lidt synd, for jeg vil jo så gerne have en kvindelig hoved/spilbar biperson der ikke bare er en udskåret papfigur. Keats er heller ikke noget at råbe hurra for, han er lettere muggen, mystisk og ironisk. Godt.

Så kommer vi til selve idéen om Netherworld og hele det overtroiske. Jeg ville ønske jeg havde fundet på det! Det er en fantastisk idé, der efter min mening slet ikke bliver brugt rigtigt. Netherworld kan føles klaustrofobisk i spillet, når man bliver tvunget til at løbe frem og tilbage i de samme baner hele tiden. Man kan ikke komme uden for sin lille løbebane, så man kan ikke udforske universet. Men samlermanien går i gang, når man skal samle id's. Jeg elsker at lede efter sjældne ting, specielt hvis det er et imponerende og sjældent fabeldyr! Slip din indre samler løs! Så det havde et godt potentiale, men det blev ødelagt af de flotte men meget klaustrofobiske baner og spillestil og det ret kedelige persongalleri. Selvom fabeldyrene trækker op ved at være sjove, søde og flotte, er det bare ikke nok.