mandag den 26. juli 2010

Mushishi


"Otherworldly , deformed, grotesque beings, far from mundane plants and animals.... These beings came to be known collectively, with fear and respect as "Mushi" "

De fleste mennesker kan ikke se Mushi, og tror ikke på dem. De der kender til dem, frygter dem, på grund af deres evne til at påvirke næsten alt omkring og i mennesker. Der findes dog de såkaldte Mushishi, personer der kan se, tiltrække og kommunikere med Mushi, og derved hjælpe mennesker der er påvirket af Mushi. De fleste Mushishi er ikke bange for Mushi, men mener stadig de er skadedyr, der skal holdes nede.
Ginko er en Mushishi med en anden opfattelse: "Mushi is a group og things that make up the world, nothing more, nothing less". De prøver som alt andet levende, bare at overleve, og de går ikke bevidst efter at skade folk.
Som alle Mushishi rejser Ginko rundt i noget, der ligner et historisk Japan, og efterforsker de mystiske Mushi fænomener, og tegnestilen er med til at sætte en speciel stemning. Det virkelig interessante ved serien 'Mushishi' er historierne, der emmer af sære, gamle folkeeventyr og vandrehistorier, der helt logisk til sidst kan forklares ved Mushi. Det gør, at man, hvis man læser længe nok ad gangen, bliver suget ind i en verden af Mushi, og det giver helt mening at disse næsten bakterie-agtige væsner skulle eksistere og påvirke os på de mærkeligste måder. Det skaber en rolig og naturlig distance til de meget sære historier, når vi sammen med den afslappede Ginko rejser rundt, for at forske i Mushi i stedet for at udrydde dem.



fredag den 23. juli 2010

Conveyed in the Media

Endelig et andet sted, der rent faktisk kikker på den store indflydelse TV og tegneserier har haft på kønsrollerne i Japan, selvfølgelig specielt pigernes, da drengene har lidt mere frit spil. "The Japanese Mind", som jeg allerede har skrevet om på siden, nævner det i deres kapitel "Ryōsaikenbo - Good Wives and Wise Mothers"sætter fokus på det pres, der har været, måske stadig er der, på japanske piger, både fra hjemmet og fra andre medier som TV serier og tegneserier. Et emne, jeg ikke har set i særlig mange af de større værker om japansk kultur og samfund.

Her er en del af stykket:
"Women appear in supporting roles with long hair, big eyes, ideal proportions, and glamour, as the hero's girlfriend ot to nurse the weak. Men's expectations of women, that they should be obedient, kind, and pretty are directly influenced by these programs. The image of manliness and womanliness is conveyed directly to children by such media"

Man kan til tider føle, at det faktisk er serierne direkte rettet mod piger, der giver dette indtryk, og ikke i helt så stor grad serierne til drenge, som teksten her foreslår.
Jeg må sige, at mit indtryk er, at japankse drengen har mere frihed til, at være på forskellige måder, men piger stadig sidder fast i boksen, det ideelle "girlish" som alle lidt forventer, eller helt ovre i den anden boldgade som drengepige, der er blevet de to valg og syn på piger man har. De mere nuancerede og forskellige måder at være på, at piger kan se ud over boksen at være pige, men også se sig selv mere som et helt menneske og handle derefter, mangler stadig, at blive accepteret som helt"normalt" og naturligt af hele samfundet, der stadig hælder til den gamle idé om, hvordan en japansk pige, eller piger i det hele taget bør være. Men det går meget hurtigt i den rigtige retning, og der hvor jeg mener man ser det først, er i selv samme medie, nemlig i noget TV og nogle tegneserier. Så det er både med til, at påvirke, med de ældre meninger, og de nye programmer, hvor skaberne mærker, hvad der er ved at ændre sig i samfundet, blandt de unge, og de udsender disse meninger i deres serier, som igen påvirker de unge mere, fordi de kan nikke genkende til det, og sådan fortsætter det. Dog er der stadig meget nyt shōjo der, efter min mening, sidder fast i en mærkelig tidslomme, og ikke vil give slip på den gamle tankegang, og de er med til at køre den gamle spiral videre.

mandag den 19. juli 2010

Rurōni Kenshin

Det er en af de serier man bare skal igennem, både på grund af dens kæmpe succes og derved støre betydning for moderne Japan og på grund af den historiske tid serien udspiller sig i. For selvom mange hoved og bipersoner er fiktion, er samfundet de bevæger sig rundt i meget virkeligt. Hovedpersonernes historie og deres personlige udvikling, påvirkes stærkt af Meiji periodens forvirring og skift, der for nogle var længe ventet og for andre var det starten på undergang.

Rurōni, vagabonden, Kenshin's personlige historie er nogenlunde interessant gennem denne lange serie. Han er fabelagtigt med et sværd, og han bruger det kun til det gode, men ingen kan udfordre ham og det gør, at man længe keder sig lidt, med de mange forudsigelige kampe, med mange, mange ens skurke, hvor man ved, at Kenshin selvfølgelig vinder. Kenshins venner kan næsten ikke hjælpe på nogen måde, kun ved mindre, kedelige kampe, da alle blegner i forhold til Kenshin og den liga han spiller i, men det er synd nu når der fx er en pige, der kan bruge et sværd, ville jeg også ønske jeg kunne se hende i en mere aktiv rolle som støtte, end bare lettere opfarende og bekymret. Hvis det hele kom ned på mere dødeligt plan, tror jeg også Kenshin's kampe ville blive mere interessante. For det er ikke kun hans styrke der gør ham til en legende, for da vi møder ham er han en helt ny kriger, da han ikke slår ihjel, hans sværd er slet ikke i stand til det, og da han kun kæmper for at beskytte, og det er det, der er interessant ved ham.

Hvis man lige skulle runde tegnestilen, som for nogle udgør en stor del af en series karakter, er jeg personligt ikke så glad for mændenes skulderpuder og lange hager, og Kenshins ansigt er meget, meget petit i starten, men heldigvis ændrer det sig lidt gennem serien. I animéen er stilen blevet lidt mere rolig (det hjælper meget at skulderpuderne og hagerne er væk), at se på, og det passer godt til serien. Stilen bliver endnu mere realistisk og mørk i serien Samurai X, der tager sig af den del af Kenshin's historie, der går forud for TV serien, og tegneserien.

Til sidst i serien var det meget spændende, og længe ventet, at få at vide hvad, der skabte denne Kenshin, der kun trækker sit sværd for at beskytte, og ikke vil slå ihjel, når man hører om hans gamle jeg, en der villigt slog ihjel efter befaling. Den sidste del af serien er tragisk på den gode gamle japanske måde, men det passer helt ind, og det virker ikke som et billigt trick, som det ofte kan blive. Serien slutter, og man er tilfreds.

fredag den 16. juli 2010

Moustache Mug!



Beacuse moustaches mean: Style!

Beacuse moustaches mean: Business!

Beacuse moustaches mean: Power!

Hvordan kan man ikke lade sig overtale?! Endelig kan jeg få det overskæg jeg fortjener!

100 kr. well spent!