Rurōni Kenshin

Det er en af de serier man bare skal igennem, både på grund af dens kæmpe succes og derved støre betydning for moderne Japan og på grund af den historiske tid serien udspiller sig i. For selvom mange hoved og bipersoner er fiktion, er samfundet de bevæger sig rundt i meget virkeligt. Hovedpersonernes historie og deres personlige udvikling, påvirkes stærkt af Meiji periodens forvirring og skift, der for nogle var længe ventet og for andre var det starten på undergang.

Rurōni, vagabonden, Kenshin's personlige historie er nogenlunde interessant gennem denne lange serie. Han er fabelagtigt med et sværd, og han bruger det kun til det gode, men ingen kan udfordre ham og det gør, at man længe keder sig lidt, med de mange forudsigelige kampe, med mange, mange ens skurke, hvor man ved, at Kenshin selvfølgelig vinder. Kenshins venner kan næsten ikke hjælpe på nogen måde, kun ved mindre, kedelige kampe, da alle blegner i forhold til Kenshin og den liga han spiller i, men det er synd nu når der fx er en pige, der kan bruge et sværd, ville jeg også ønske jeg kunne se hende i en mere aktiv rolle som støtte, end bare lettere opfarende og bekymret. Hvis det hele kom ned på mere dødeligt plan, tror jeg også Kenshin's kampe ville blive mere interessante. For det er ikke kun hans styrke der gør ham til en legende, for da vi møder ham er han en helt ny kriger, da han ikke slår ihjel, hans sværd er slet ikke i stand til det, og da han kun kæmper for at beskytte, og det er det, der er interessant ved ham.

Hvis man lige skulle runde tegnestilen, som for nogle udgør en stor del af en series karakter, er jeg personligt ikke så glad for mændenes skulderpuder og lange hager, og Kenshins ansigt er meget, meget petit i starten, men heldigvis ændrer det sig lidt gennem serien. I animéen er stilen blevet lidt mere rolig (det hjælper meget at skulderpuderne og hagerne er væk), at se på, og det passer godt til serien. Stilen bliver endnu mere realistisk og mørk i serien Samurai X, der tager sig af den del af Kenshin's historie, der går forud for TV serien, og tegneserien.

Til sidst i serien var det meget spændende, og længe ventet, at få at vide hvad, der skabte denne Kenshin, der kun trækker sit sværd for at beskytte, og ikke vil slå ihjel, når man hører om hans gamle jeg, en der villigt slog ihjel efter befaling. Den sidste del af serien er tragisk på den gode gamle japanske måde, men det passer helt ind, og det virker ikke som et billigt trick, som det ofte kan blive. Serien slutter, og man er tilfreds.