torsdag den 11. november 2010
Japanese Streets & Style Arena
En side jeg meget ofte tjekker ind på er Style Arena, for lige at følge med i, hvad der sker i Daikanyama og Harajuku. Der er som skrevet før, rigtig meget inspiration der går rundt, helt gratis på gaderne i Tokyo, så hvis man mangler lidt nyt at se på, så er det her stedet. Det dejlige, sikkert også nævnt før, er dog, at det absolut ikke er for hipt eller lige 'pænt' det hele, men det er personligt og sjovt og det er det bedste. Deres sider omkring butikker er godt for øjnene. Det bugner af fund og der ser ud til, at der er gået rent samlermani i den, bare for at finde det bedste til kunderne. Også siden Japanese Streets er værd at se forbi, selvom de dog ikke opdaterer så ofte.
Derudover kan siden Tokyofashion.com helt sikkert også anbefales. Der er mere information om de forskellige stilgrupper, så man kan lære, hvordan man ser forskel på Mori-girls og Dolly-kei. Man skulle jo nødig tage fejl!
Og her kommer lige én sidste: Droptokyo.com.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar