Osric bor i en lille landsby, hvor alle er bange for ham. Hans blodige øje skræmmer alle væk, undtagen en stum snedker, der hver dag sender ham ud i skoven, hvor han skal fælde træer. Den unge dreng føler sig fremmed, ikke blot overfor landsbyboerne, men også overfor sig selv. Men da en 'drage' fra havet glider i land og Osric ser ind i øjnene på de vilde nordmænd, ser han pludselig noget han kan genkende. Snart vil han gå fra Osric til 'Raven'.
Raven: Blood Eye er en debut for forfatteren Giles Kristian. Idéen er god, men ikke fantastisk. Historien lader ikke til at være særlig gennemtænkt, som Giles Kristian selv indrømmer. Der er ikke noget egentligt plot, det kommer hen af vejen. Og det kan man desværre godt mærke. Der kommer hurtigt småting, der irriterer, som når der tales forskellige sprog, hvor nogle til tider kan forstå hinanden og på andre tidspunkter slet ikke kan. Dette tager fokus fra den allerede rimelig enkle historie med meget let gennemskuelige personer, selvom man da egentligt nyder at rejse med dem. Og jeg er da glad for at pigen i historien langtfra er ulidelig. Men der er ufattelig mange gentagelser af bl.a. wolfpack som en betegnelse for nordmændene. Så har vi fanget det, de er nogle seje fyre.
'Raven' som navn symboliserer næsten hele den forvirring, der er omkring sprog. Hvorfor hedder han mon Raven, når ravn på norsk er... ravn?
Der er et meget stort fokus på forfatteren i bogen, lidt for stort til denne første bog. Når man åbner bogen, mødes man af et stort fotografi af forfatteren selv. Det er sådan set ikke noget problem, hvis forfatterne føler, at de gerne vil 'se én i øjnene', inden man læser deres bog. Der er en lang forklaring om, hvorfor forfatteren ville skrive bogen og hvorfor der er et stort fokus på, at de skulle være nordmænd, da han selv har rødder der. Men derefter kommer også et interview og her kommer der simpelthen for meget fokus på forfatteren og hvem han er, og ikke på bogen. Det er ikke forfatterens skyld, men jeg synes det vidner om, at man prøver at fylde mere på en historie, gøre den til et 'mesterværk' den ikke er. Men jeg vil nok læse den næste, da jeg mangler noget let læsning... og så længe der er vikinger... så er jeg nogenlunde tilfreds. Ravens fortid og muligheden for, at Giles Kristian kan gøre historien en smule større og dybere drager også lidt. Men jeg tvivler på at det bliver meget bedre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar