søndag den 18. september 2011

Sora no woto - Æv


Egentligt syntes så det ud til at kunne blive ret godt. Piger og kvinder i hæren, set fra et af yderpunkterne, hvor man ikke regner med at der sker noget. Der kunne være hyggelige stunder og det ville give mening at, der blev dannet en søsterfællesskab blandt dem. Derved ville der i kampscenerne stå mere på spil og man ville knytte sig til personerne. Man havde specielt ikke regnet med en historie uden nogen som helst mening og fremdrift, der bare udnytter tiden med moe scener. Det er næsten usmageligt at sætte det sammen med krig og kvinder der rent faktisk har et ansvar. Det er k-on i krig og det er virkelig mærkeligt.
Alle pigerne er set en million gange før og der går fuldstændig børnehave i den, når pigerne farer vild efter sommerfuglene i bjergene. Rio er de eneste, der er bygget op omkring det faktum at hun er soldat og så er hun også ældre. Hendes overordnede, Felicia, og deres forhold er til tider realistisk og godt, med en soldater-kammeratlig tone, samtidig med at de deler deres bekymringer, godt nok om noget, der ikke virker som en rigtig trussel. Det ville være fint at vise, at pigerne er forskellige og unge, og det ville være fint, med nogle afslappede scener, men helt ærligt. Det hele bliver bare udnyttet til at lave nuttede scener. Og størstedelen af afsnittene ikke giver mening.
Men specielt Felicias historie opsummerer den mærkelige sammensætning af krig og pop. Slutningen ville være rigtig fin, hvis det ikke var fordi at man ikke føler noget for den her verden og for de, åbenbart, evige amatør moe-piger, der ikke engang kan holde ordentligt på deres geværer. De udvikler sig slet ikke.
Vi får i første og sidste afsnit små brudstykker af noget, der kunne være interessant, men det bliver aldrig udnyttet. Åbningsanimationen var ellers interessant, hvor karakterene bliver fremvist i en nærmest religiøs stil, med en seriøs tone, mens slutningen skriger moe. Så...mærkelig, mærkelig serie og det viser bare, hvordan moe klichéer bliver presset ind alle steder, og det er virkelig surt, når det er en serie, der egentligt burde handle om kvinder og piger med et stort ansvar er det ikke fedt, at denne animé udvikler sig til én af den dårlige slags, da den gør piger til tomhovede og naive .

Ingen kommentarer: