Oyayubihime Infinity er en serie jeg nød at læse, men den hænger ikke fast i ens tankestrøm i særlig lang tid. Jeg husker den for den lidt anderledes tegnestil, ikke ekstremt anderledes, men den er mere skarp og ja, bare en smule mere personlig en mange samlebåndsshoujoer kan være.Men dette er ikke en af dem. Det er igen, noget tegnenørd, men jeg tror man vil se det når man læser den. Hovedpersonen Kanoko er ikke den helt klassiske shoujo genki pige, og det er rart med en lidt anderledes type, selvom de helt sikkert dukker op meget mere ofte nu. Men hun er heller ikke en genert og usej pige der skal transformeres. Hun er en pige man godt kunne forestille sig eksisterede. Kanoko er en lidt knotten pige der lever for sin storesøsters idol karriere. Men hun åbner langsomt mere op, og hun er ikke en der falder pladask for enhver dreng der kommer i nærheden. Hun ændrer sig langsomt, men det er ikke den lidt for sete, "makeover -nu er du glad for altid og aldrig mere udenfor"- hun beholder en stor del af hendes personlighed, og historien er ikke direkte om sur og kedelig pige bliver lykkelig og smuk. Hendes liv bliver viklet sammen med mange andre menneskers, da de finder ud af at de modermærker, de forskellige bipersoner (der nogle gange viser sig at være kernepersoner) har på deres tommel, har noget med fortiden og genfødsel at gøre. Den handler om modspillet mellem skæbne og det man selv kan skabe ved at lære mennesker at kende, og hvad de forskellige personer vælger, for man kan roligt sige der bliver en masse rykken rundt, og "hvem høre sammen med hvem", og folk må vælge mellem det der engang var og det er der er nu, planlagt eller ej.Og ja, jeg synes den "mandlige" hovedperson, Kanokos negle fikserede klassekammerat fra skolen, er ret irriterende. Den person jeg synes er mest interessant i historien og den historie der rør mig mest, er historien om Utsusemi. Jeg kan nok ikke sige meget om hendes historie uden at ødelægge en masse, så jeg lader være :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar