mandag den 18. maj 2009

Howl's Moving Castle




SPOILERS!

Whew, hvad skal jeg sige. Den her anime er nok den jeg har set flest gange. Faktisk er der ikke nogle film jeg har set lige så mange gange. Jeg ved egentligt ikke hvor meget jeg kan sige om den. Det er jo bare en utrolig smuk film. Smukke billeder. Sophie er en meget dejlig hovedperson, og det er jo noget der for mig er meget vigtigt. Hun er i starten en pige, der selvom hun ser normal og pæn ud, føle sig som en gammel dame indeni. Hun er fanget i en hattebutik, hvor hun laver hatte til alle de rige og smukke. Der er krig i landet, men det er ikke meget forklaring man får, men det er heller ikke noget man higer efter.

Det er som om hun skal lære om sig selv, for der er ingen udfordringer i hendes hverdag. Hun er bare den søde søster til den smukkeste pige i byen, som alle mændende stæser efter. Det virker ikke som om det er det hendes søster har, som hun vil have. Der går rygter om, at den smukke troldmand Howl, den hjerteløse, er i nærheden af byen, og han reder Sophie væk fra to lidt for pågående soldater. Howl forsvinder, og Sophie er lamslået over at sådan en troldmand finder hende interessant. En heks der er interesseret i Howl finder Sophie og forvandler hende til en gammel dame. Og der starter Sophies virkelige personlighed at skinne igennem. I starten er hun jo firvirret, men hurtigt indfinder hun sig i rollen som gammel dame. Men hun vil jo gerne have sin krop tilbage, så hun tager ud for at finde Howl. Hun får et arbejde som rengøringsdame i Howls levende slot. Slottet er virkelig utroligt at se på, når det spjætter over bjerge og bakker. Sophie har med sin alderdom og det faktum at Howl ikke kan se hendes pige skikkelse, mistet det forblændende slør der lægger sig over smukke mennesker. Hun tør nu prikke til den pjevsede og forfængelige Howl, der er lidt af et pjok. Dog tager hun ud på nogle farefulde missioner, som man ikke ved hvad omhandler i starten af filmen. Sophie bliver mere og mere handlekraftig, hun tør sige sin mening. Hun falder til ro, samtidig med at hun kurrer rundt i Howls slot for at gøre rent. Drengen Markl og dæmonen Clacifer, bor også i slottet og specielt Calcifer bringer også noget helt specielt til filmen. Calcifers danske stemme er rigtig god, som mange af de andre faktisk også er. Mange gange går Howl ned på, at han ikke er smuk nok, og til sidst får han Sophies følsomme og sårede side at se da hun skriger at hun aldrig har prøvet at være smuk, og hun er træt af at høre på hans små hysteriske anfald. Howl ved hvem hun er da hendes krop bliver normal igen om natten, og hun sover i stuen. Sophies følelser viser godt, hvordan man kan se godt nok, normal ud, men stadig have det dårligt med sit udseende, fordi man måske ikke kender sig selv, og ikke kan få sin personlighed ud. Det er min fortolkning af det. Og en som Howl har nok ikke andet at gå op i, fordi han er for bange for at tage fat på de rigtige problemer, og alle kender ham kun på det ydre. Sophie kommer ind under huden på ham, og opdager en anden grund til hans sygelige trang til at skulle være smuk. Hun finder ham da han har gravet sig ind i sin hule, og der ligger han som et fuglelignende monster. Igen, ikke meget forklaring, men det er det smukke (og også nogle gange farlige ved anime, fx i Tales From Earthsea, hvor der bare var lidt for meget af de lidt for mystiske og ikke forklarede ting). Howl får mod, ved at se Sophie fungere så godt med hendes forbandelse, og han må lære at håndtere sin. Sammen går de imod en heks ved navn Sulliman, i en af de flotteste scener i animéen. Senere imod ødeheksen, der viser sig at være en gammel dame, de kommer til at hænge på, da hendes kræfter bliver taget fra hende. Krigen ender med at ramme den nu næsten lykkelige familie, men Sophie der er blevet en del yngre, men stadig en gammel dame. Howl prøver ved hjælp af sin store fuglelignende skikkelse at ødelægge fjendens skibe, men bliver hårdt såret. ødeheksen tager Calcifer ud af sin kamin, og da det er ham der holder sottet sammen falder det fra hinanden. Mange ting sker i denne film, og Sophie ender med at rejse ind i Howls barndom, og ser hvordan han skaber en kontrakt med dæmonen Calcifer, der er er en stjerne der falder fra himlen. Igen et stykke film der bare er så flot og en lydside der også er helt.... utrolig. Det har jeg sagt mange gange. Undskyld :) . Nåh, men Sophie er nu en helt ung pige igen, hun giver sit hår til Calcifer der også fungerer som Howls hjerte, og Calcifer genopliver ham. Det er en lykkelig slutning, og en virkelig god film. Man skal ikke have for meget af den på en gang, så gerne nogle måneders mellemrum for hver gang man ser den, for man glemmer ikke let den her film, og en smuk historie skal helst ikke køres tynd og kvalm på få uger, fordi man ikke giver den tid nok. Til gengæld kan man høre soundtracket meget ofte, da det også er virkelig smukt.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Howl's moving castle er rigtig god, og slutningen er sød, men det er bestemt ikke den bedste og smukkeste af Miyazaki's film.. Efter min mening er Mononoke Hime og Nausicaä klart de bedste..

ShinshuField sagde ...

Ja, Mononoke Hime og Nausicaa er helt sikkert også helt fantastiske, men jeg synes virkelig billederne i Howl's Moving Castle er helt utrolige. Mononoke Hime var utrolig at se, men af en eller anden grund satte den sig ikke fast i mig. Tak for kommentaren!