Ahh... nu kommer det hele tilbage. Nu husker jeg. Det er en ret sjov blanding af shoujo og shonen. Det er altid bedst når der ikke er nogle etiketter på, og det er der ikke helt på Immortal.. Men det er en mærkelig historie. Jeg syntes forholdet mellem Machika og Rain var både lidt rørende med "kærlighed har ingen alder", men også med lidt af det gode gamle "udødelig mand forelsker sig i ung pige" dilemma (der var selvfølgelig en ung pige inde på et forum der mente det var ligesom twillight. Stemningen er helt anderledes, selv med halvfesne scener. Så frygt ikke, de har intet med hinanden at gøre). Det er til tider for mærkeligt til mig, og det er nok mest fordi historien kører efter et forudsigelig mønster af farlig redningsmission efterfulgt af øm genforening. I sig selv smukt, hvis det ikke gentog sig i hveranden volume. Der kom bare for hurtigt heftig og pludselig kærlighed mellem de to hovedpersoner, og hele deres genforening skal gentages efter næsten hver udfordring. Og det er selvom hverken Rain eller Machika er specielt fesne hver for sig.
Historien er nogenlunde interessant og der sker nogle drejninger engang imellem. Nogle vil sikkert elske serien og det er den også god nok til.
Så jeg er blevet enig med mig selv om, at jeg ikke er så vild med Immortal Rain historien, men jeg er virkelig glad for en sidehistorie kaldet Touhou Shinigami. Den fortæller om en af de mange historier i Rain's liv før mødet med Machika. Jeg kan ikke sætte en finger på, præcis hvad det er ved ekstra historien, der er så rørende. Er det den surmulende Zohl, der får godt modspil at Rain, så han kommer lidt ud af den ellers forudsigelige rolle? Er det, det kulturelle skift? Er det den flotte tegnestil? Er det alt det vi får af vide, som vi kan bruge i hovedhistorien? Jeg ved det ikke, men jeg nød virkelig, at læse Touhou Shinigami. Der er vist bare noget med mig og tilbageblik i historier. Så går det hele op i en lidt højere enhed, også i en lidt tynd historie.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar