Det er fantastisk, at Japan har holdt fast i deres nationaldragt, det smukke og specielle, når så mange andre lande har lagt det bag sig. Jeg har dog lidt blandede følelser for kimoner. De er smukke. Jeg elsker stoffet og blandingen af dem. Det vidner om kærlighed til farver og forståelse for hvordan de kan sættes sammen. Men så er der den anden side. Jeg synes det er en lidt... besværlig dragt. Kvinder bliver pakket så meget ind, at de ikke kan andet end trippe afsted med de mindste skridt, og det symboliserer nok gamle Japans idé om hvordan en kvinde skulle se ud og gå. De er smukke som små dukker, men de bliver holdt nede af kimonoen (semi-feministen kommer op i mig igen, hoho)
Så derfor elsker jeg at se gamle billeder med piger iført yukata (sommer kimono i tyndt stof) og opsmøgede ærmer, der spæner rundt på gader og stræder og ordner hverdagsgøremålene. For jeg synes yukata er lige så smukke som de dyre og tunge kimonoer, da yukata i sin enkelthed er praktisk og stadig smuk. Der er ikke så mange regler, den er mindre bombastisk og man kan lettere bruge den i sin hverdag, og så kan både kvinde og mænd bruge dem.
Så som det nok fremgår i teksten, er det ikke så meget kimonoerne i sig selv, der gav mig lyst til at købe de her bøger og blade, men farverne og mønsterene.
Kimonomachi - et virkelig inspirerende blad med kimonoer, der prøver, at gøre tingene på en lidt skæv og anderledes måde. De inkorporer nye ting og løsner en del op for kimono looket. Meget inspirerende.
Kimono and the Colors of Japan - en bogserie om kimonoer og farverne der bliver brugt i dem og andet kunst i Japan. Farverne bliver uddybet på poetisk maner, men også med historisk baggrund, for fx. hvordan man fik lavet dem. Der er mange smukke og gamle kimonoer. Mønsterene er specielt det jeg kikker på, og der egner bogen sig specielt godt, da stoffet er spredt ud.
Summer Kimono and the Colors of Japan - helt sikker den bedre af de to bøger, efter min mening, da bogen sætter fokus på yukata. Meget mere lette og enkle mønstre og farver, der er blevet brugt og det er på en måde lettere, at lade sig inspirere af farverne og overføre det til noget andet, end Kimono and... . Jeg købte først bøgerne, for at lære lidt mere om den historiske del af kimono og yukata, men også for at blive inspireret af farverne, og det lykkedes.
Jeg blev ret så imponeret, da jeg snublede over siden Naomi no Kimono Asobi , med en cool dame, der tør gå hele vejen med kimono. Hendes farvesammensætninger er ret geniale og stoffet er ofte som jeg også synes det ser bedst ud: stærke men harmoniske farver i enkle mønstre. Ikke for meget guld eller broderede stykker, selvom det ser smukt ud. Det er utrolig feminint, og det kunne jo, som sagt, hurtigt blive for meget af det gode, men Naomi klarer den. Bliv overvældet! http://www.kimonoasobi.com/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar