Det er en god gammeldags fantasy trilogi, men den gør det godt. Der er ikke de store politiske intriger eller den helt store episke fortælling, men en god solid historie, der indeholder alt hvad man har brug for. Det er svært ikke, at komme med spoilers, når man skal understøtte sin mening om en bog, så jeg har prøvet at dele det ind under bøger. Så er det bare, som at læse bagsiden af bogen man er i gang med. Så det, der står er det, vi ved i starten af hver bog. Den farlige spoiler - kun for folk der har læst bøgerne.
The Magicians' Guild En ung pige fra slummen, kaster en sten mod de magtfulde magikere, under en "udrensning" - fattigfolk bliver jaget ud af byen. Normalt kan intet gennemtrænge det magiske skjold, men, pigen, Sonea, slår en troldmand omkuld. Det skaber tumult og forvirring, og Sonea er pludselig på flugt. Sonea og hendes venner går ud fra, at hvis magikerne får fadt i hende, slår de hende ihjel, da ingen fattige burde have udviklet deres magiske kræfter. Hende liv og "The Guild" - magikernes sammenslutning, vil for altid være forandret. Vi følger Sonea, hendes ven Ceryni og troldmændene Rothen og Dannyl gennem de tre bøger i serien.
Sonea er en dejlig person at følge, og det er rart, at se en pige i hovedrollen. Der bliver ikke gjort så meget for, at høre om hendes tanker omkring andre og sig selv, men vi kan lære om hende gennem de ting hun gør, og i hendes liv er der mange svære valg. Hun kommer fra slummen, så der er ikke de fine fornemmelser. Men hun er modig, troværdig, har en god moral og gennem historien er der ikke nogle "billige" point, hvor der bliver for meget tøsefnidder eller for meget flirt, "bare for at holde pigerne interesserede", og det er jo virkelig dejligt.
The Novice - The High Lord Det kunne nemt være blevet en ret fesen bog, med den farlige blanding af pige som hovedperson og livet på en skole, hvor størstedelen af eleverne er drenge. Faktisk er størstedelen af Soneas liv på universitetet præget af forfølgelser og ondskab fra de på grund af sin slum baggrund. Historien er skam ikke uden følelser, og der er specielt meget tvivl. Hvem kan man stole på, når en potentiel forræder lurer inden i "The Guild" og hidtil oversete farer pludselig stormer frem mod landet? Hvad er det, der efterlader ofre rundt omkring i slummen? Sådanne store spørgsmål blandes med personlige kriser som Dannyl's svære valg, efter at være fundet frem til noget han læge havde glemt, og et højforræderi fra en livslang ven, der ikke kan forklare sig på anden måde end med et "stol på mig". Slutningen bliver kørt igennem alt for hurtigt, så man sidder tilbage uden at være særlig påvirket af historiens slutning. Lidt synd. Men serien kan helt sikkert anbefales til noget lidt let fantasy, med en god hovedperson, der kæmper med hverdags uretfærdigheder og for hele sit hjemland.
Farlige Spoilers !
"The High Lord" ypperste troldmand Akkarin, virker måske som en standard skurk, der med sin list kan sno alle om sin lillefinger og altid får novicer til at ryste i kutterne, men Canavan prøver virkelig at få ham til, at blive mere menneskelig og usikker. Og det gør hun... på en måde. For jeg kunne godt have ønsket, at Sonea havde stillet flere spørgsmål, for man føler ikke hendes frygt for Akkarin så stærkt. Han er en lidt irriterende "mystisk og manipulerende" type, og det bliver da også kort bemærket af Sonea, men man savner nogen, der siger lidt om den her bevidst kliché fyldte person. Man bliver meget træt af den samme bemærkning om hans "curling lip". Ja, vi har forstået han er mystisk. Men det bliver vendt på hovedet, specielt med en bemærkning i ødemarken: "You hate me don't you?", og da Sonea opdager hans følelser for hende. Av...Her går det op for både læseren og Sonea, at han er mere påvirket af det hele, end man lige skulle tro. Det virkede helt forkert først, da vi ikke havde nogen præcis alder på Sonea, og det ville være for let, hvis hun var for ung og alt for letpåvirkelig af "den mystiske". Men det blev reddet, da det blev fortalt, at hun allerede var tyve. Hun har da også mærket noget, men hun er selv klar over, at der ikke er tid til den slags forvirringer nu, og det er rart, at hun kan holde sig i ro og ikke falder bagover hver gang han taler til hende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar