Neko Ramen & Honjitsu no Neko

Normalt er jeg ikke så meget til serier med eller om dyr, da de simpelthen er så perfekte som de er i virkeligheden. De har alt hvad man skal bruge, af personlighed humor, ulækre vaner, alvor og selvfølgelig, ufrivillig sødme, og det er svært at kopiere til en serie. Men når en salaryman i toget hjem lige kan tjekke, hvad de 5 meget forskellige katte i Honjitsu no Neko har lavet i dagen stribe (og helt sikkert også i virkeligheden), så er det faktisk ret godt. Her kan han sidde, enten og snøfte lidt, hvis han ikke er beriget med en stor fed sur kat, der venter på ham derhjemme, eller med et nikkende smil, da han genkender sit eget dyrs mærkelige vaner. Så det kan altså gøres på en god og en dårlig måde. Den dårlige efter min mening; meget udbredt, man dyrker det søde og det overdrevne nuttede. Her kan nævnes kattekort, hvor dyrene er udstyret med katteuniformer (Nooo!) og tegninger af dyr med stjerneøjne. Men så har Japan også det gode; evnen til at se det interessante og charmerende i det almindelige og det enkle omkring os, og gengive dyr, med deres personligheder og de ting de laver på en naturtro og hyggelig måde, uden at tilføje stjerne øjne, og sådan en serie er honjitsu no neko.

Neko Ramen, en serie serie hvor man ikke skal tænke om den er naturtro eller fesen, da det er en serie en helt anden boldgade. Den er bare sjov og viser en syret tanke, hvordan katte mon ville fungere i en Ramen shop, og dermed taler med kunder og laver sin egen ramen. Tre dejlige ting: ramen, katte og syre. God blanding? Helt sikkert.

Style School

Inspiration! Style School er en bog, der faktisk holder, når det kommer til navnet. Det er en "skole", der vil lære fra sig. Om det så er how-to-do farvelægning, inspiration, valg af stilarter, valg og test af materialer, interviews eller helt basal tegneundervisning, så er der lidt af det hele, og jo flere bøger du samler, jo mere inspiration er der at hente. Der et tests af papir, tegneredskaber osv. Og mange, mange sider med små indsendte tegninger fra ukendte talenter, der inspirerer så meget, at man ville ønske man kunne se mere til dem, og man kan godt ærgre sig over, at de er så små, men det er kun for at gøre plads til endnu mere. Det er rart med en bøger, der ikke lægger sig fast på en tegnestil (se bort fra forsiderne, der bærer samme stil), og her er der så mange tegnestile og måder at se tingene på, at man helt frit kan vælge og lade sig inspirere. Helt sikkert pengene værd.

Japanese Comickers 1 & 2

Efter at have købt bøgerne, og efter at have set dem igennem, kan man hurtigt føle...at det var det. En stor del af tegningerne og stilarterne i bøgerne er nogle man i stor stil vil kunne se på alverdens tegnesider, og bøgerne er ret tynde. Men, der er dog nogle der skiller sig ud og det føles faktisk ret godt, at se alle de forskellige japanske kunstnere, der alle er inspireret af tegneserier, samlet på et sted. Det er med til at understøtte, at der faktisk er en stor mangfoldighed indenfor den genre.

Det intetsigende er repræsenteret specielt af "moe" kunstnere som Nini i bog 1, men der er heldigvis også noget mere eksperimenterende og personligt og det er her, det er virkelig interessant at følge de "step by step" sider, der følger med til en af de forskellige tegneres tegninger. Her kan man se, hvordan de hver især arbejder, og ens indre tegnenørd jubler. Men det er, efter min mening, lidt for lidt man får for pengene i Japanese Comickers 1&2.

Bog 1 er værd at købe for: Nanamori, Hinoki Amamori, Sunaho Tobe og Hikaru Nakano. Og i bog 2 af Tatsuyuki Tanaka, Waka Miyama (som faktisk står nævnt som inspireret af moe, men jeg opfatter det, som meget mere personligt og mindre nuttet) og Kuroboshi Kouhaku, der har været med til at udvikle og illustrere Kino's Journey.

De dansk-japanske kulturelle forbindelser 1600-1873 af Yoichi Nagashima

Det er en lidt ekstrem bog til hyggelæsning, 573 sider, så det skal være hvis man virkelig vil vide mere om forholdet mellem Danmark og Japan, og hvis man er forberedt på noget, for at sige det ligeud, kedelig historie, der nogle gange går forud, for meget kortvarige kulturelle forbindelser. Men tilgengæld må man sige, at den dækker alt hvad der har været af forbindelse, og det er slet ikke kedeligt hele tiden. Efter min mening er der til tider for mange navne, der ikke spiller nogen rolle overhovedet, og det ender med overskydende baggrunds viden, der måske skulle have været en note i stedet for. Stor respekt for det store arbejde, der nu fortsætter med et bind 2.

Toiletkunst

Hoho...

Jonathan Strange & Mr. Norrell

"Væbn Dem med Tålmodighed! "

Fine herrer samles i York, hver Onsdag, for at minde hinanden om deres sikre overlegenhed i forhold til pøblen. De kender nemlig til teoretisk magi... men bare tanken om, at bruge den er utænkelig! Magien i England er gået stødt nedad, siden Ravnekongen, en sagnomspunden magiker og hersker mod nord, forsvandt. Magien er blevet en ting man taler om, men aldrig udøver. Om det er fordi Man ikke kan eller ikke vil tales der ikke om. En Mr. Norrell dukker op, og siger han er den sidste udøvende magiker i England. Han indgår en aftale med selskabet, og da han beviser, at han kan udøve magi, må ingen teoretisk magiker have det mindste med magi at gøre.
Dette resulterer i, at den nervøse, kedelige og paranoide Mr. Norrell får travlt. En magiker i England, bliver hurtigt set som et fantastisk våben imod Napoleon, i en krig hvor England ser ud til at tabe.Det værste tænkelige sker. En konkurrent dukker op! Mr. Norrel's største frygt er i form af Jonathan Strange, en ung, uprøvet, men dog udøvende magiker. Den første lange tid med Norrell's forsøg, på at holde Strange fra livsvigtige bøger, vender dog, da han helt uforudset tager Strange som elev! Snart får den unge elev svært ved den stive, nervøse og kedelige Norrell, der gerne fornægter dele af magiens historie, hvis det passer ham, og deres veje skilles. To konkurrerende magikere ser ud til at være det største problem for England, men med magien bliver noget andet vækket, noget dybt inde fra Ravnekongens lande, der finder det lige skønt, at slå mennesker ihjel, som at inviterer dem til bal.

800 sider. Man skulle tro, dette kunne udspille sig på mindre, men bogen er simpelt hen ufattelig kedelige i den første del " Mr. Norrell" delen. Vi skal introduceres til magiens historie, samtidig med det sociale liv i 1800-tallets England. Med en surmulen, asocial mand. Det gør tilgengæld Mr. Stranges indtræden i historien, meget virkningsfuld, da hele stemningen letter sig, samtidig med, at den egentlige historie går i gang. Det er altid rigtig spændende, når virkelige hændelser smeltes sammen med et helt andet univers, og det sker på den bedst tænkelige måde i bogen, specielt under krigen. Som med alt andet i den tid, er der meget bureaukrati omkring magien, og hvordan man skal bruge den , og hele historien fortælles med en meget satirisk stemme, der gør, at man faktisk ender med at smile ret ofte. Den store kontrast mellem det pæne miljø vi færdes i, og tiden ånd, og så Ravnekongens langsomme kaos gør det endnu mere interessant, at læse Jonathan Strange & Mr. Norrell.
Og stor, stor respekt til Susanna Clarke, for at gå i gang med sådan et kæmpe projekt!

" Ikke Illustrationer!" Men de passer faktisk meget fint ind i hele bogens satiriske fortællestil, og det virker ikke anmasende og ødelæggene som tegninger ellers ofte kan være.

Sangatsu no Lion

Man ved ikke helt hvad man går ind til med " Sangatsu no Lion" - "March Comes in Like a Lion". Den er lidt kedelig i starten, men den kommer tættere og tættere på én, med en ærlig historie, der helt sikkert holdes oppe af den meget livagtige skildring af hovedpersonen. Den prøver ikke, at få dig til at føle noget bestemt, men lader læseren se en ensom 17-årig shogi spillers liv. Som nævnt før, rækker de japanske tegneserier også ud efter historier, der er meget virkelige og hurtigt kan overraske med stor indføling med hovedpersonen. Serien er stille, men lige under ligger en voldsom stor følelse af ensomhed, der heldigvis bliver taklet med respekt i serien, og med den store indføling med hovedpersonen, bliver serien så meget mere end den lidt søde historie den først ser ud til at være.