lørdag den 28. august 2010

Neko Ramen & Honjitsu no Neko

Normalt er jeg ikke så meget til serier med eller om dyr, da de simpelthen er så perfekte som de er i virkeligheden. De har alt hvad man skal bruge, af personlighed humor, ulækre vaner, alvor og selvfølgelig, ufrivillig sødme, og det er svært at kopiere til en serie. Men når en salaryman i toget hjem lige kan tjekke, hvad de 5 meget forskellige katte i Honjitsu no Neko har lavet i dagen stribe (og helt sikkert også i virkeligheden), så er det faktisk ret godt. Her kan han sidde, enten og snøfte lidt, hvis han ikke er beriget med en stor fed sur kat, der venter på ham derhjemme, eller med et nikkende smil, da han genkender sit eget dyrs mærkelige vaner. Så det kan altså gøres på en god og en dårlig måde. Den dårlige efter min mening; meget udbredt, man dyrker det søde og det overdrevne nuttede. Her kan nævnes kattekort, hvor dyrene er udstyret med katteuniformer (Nooo!) og tegninger af dyr med stjerneøjne. Men så har Japan også det gode; evnen til at se det interessante og charmerende i det almindelige og det enkle omkring os, og gengive dyr, med deres personligheder og de ting de laver på en naturtro og hyggelig måde, uden at tilføje stjerne øjne, og sådan en serie er honjitsu no neko.

Neko Ramen, en serie serie hvor man ikke skal tænke om den er naturtro eller fesen, da det er en serie en helt anden boldgade. Den er bare sjov og viser en syret tanke, hvordan katte mon ville fungere i en Ramen shop, og dermed taler med kunder og laver sin egen ramen. Tre dejlige ting: ramen, katte og syre.
God blanding? Helt sikkert.



Ingen kommentarer: