"Der er for meget anti-intellektualisme i rock'n roll. Der er for meget mistro over for intelligens eller at være velformuleret eller at have ambitioner om at lave noget, som er lidt hinsides den fordummende version af, hvad der er generelt accepteret. Som om det på en eller anden måde gør det mere troværdigt eller autentisk eller gritty at være mindre ambitiøs med sin intelligens. Det tror jeg overhovedet ikke på. Jeg mener, at der er så mange måder, hvorpå man kan fremstille noget på en meget mere troværdig, umiddelbar og gruopvækkende facon ved at bruge ord på en opfindsom måde, end hvis man bare holder sig til de mere generiske formler"
Jim Sclavunos - Grinderman
Nu er det ikke fordi, jeg synes det er være intellektuel er noget man skal vise for meget frem og tænke for meget på, for så bliver det uudholdeligt og meget skabagtigt og påtaget. Går man på gym, kender man typen, suk. Man skal være åben og læse alt muligt både svært og lettere stof, og ikke sidde og udtænke det, og dermed kun læse dybe, svære bøger. Jeg læser konstant, alt hvad jeg kan komme i nærheden af, uden at det er en bevidst handling, og jeg får mange indput fra alt muligt forskelligt stof, både meget nørdede store bøger og aviser og magasiner. Men da jeg læste det her i månedens Gaffa, var jeg bare rørende enig, og glad for, at der var nogen (og så fra et band som Grinderman), der også kunne se denne kæmpe modvilje mod alt, der bare har de mindste intellektuelle ambitioner inden for god gammeldags rock, også på andre punkter end bare musikken.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar