lørdag den 21. august 2010

Jonathan Strange & Mr. Norrell

"Væbn Dem med Tålmodighed! "


Fine herrer samles i York, hver Onsdag, for at minde hinanden om deres sikre overlegenhed i forhold til pøblen. De kender nemlig til teoretisk magi... men bare tanken om, at bruge den er utænkelig! Magien i England er gået stødt nedad, siden Ravnekongen, en sagnomspunden magiker og hersker mod nord, forsvandt. Magien er blevet en ting man taler om, men aldrig udøver. Om det er fordi Man ikke kan eller ikke vil tales der ikke om. En Mr. Norrell dukker op, og siger han er den sidste udøvende magiker i England. Han indgår en aftale med selskabet, og da han beviser, at han kan udøve magi, må ingen teoretisk magiker have det mindste med magi at gøre.
Dette resulterer i, at den nervøse, kedelige og paranoide Mr. Norrell får travlt. En magiker i England, bliver hurtigt set som et fantastisk våben imod Napoleon, i en krig hvor England ser ud til at tabe.Det værste tænkelige sker. En konkurrent dukker op! Mr. Norrel's største frygt er i form af Jonathan Strange, en ung, uprøvet, men dog udøvende magiker. Den første lange tid med Norrell's forsøg, på at holde Strange fra livsvigtige bøger, vender dog, da han helt uforudset tager Strange som elev! Snart får den unge elev svært ved den stive, nervøse og kedelige Norrell, der gerne fornægter dele af magiens historie, hvis det passer ham, og deres veje skilles. To konkurrerende magikere ser ud til at være det største problem for England, men med magien bliver noget andet vækket, noget dybt inde fra Ravnekongens lande, der finder det lige skønt, at slå mennesker ihjel, som at inviterer dem til bal.

800 sider. Man skulle tro, dette kunne udspille sig på mindre, men bogen er simpelt hen ufattelig kedelige i den første del " Mr. Norrell" delen. Vi skal introduceres til magiens historie, samtidig med det sociale liv i 1800-tallets England. Med en surmulen, asocial mand. Det gør tilgengæld Mr. Stranges indtræden i historien, meget virkningsfuld, da hele stemningen letter sig, samtidig med, at den egentlige historie går i gang. Det er altid rigtig spændende, når virkelige hændelser smeltes sammen med et helt andet univers, og det sker på den bedst tænkelige måde i bogen, specielt under krigen. Som med alt an
det i den tid, er der meget bureaukrati omkring magien, og hvordan man skal bruge den , og hele historien fortælles med en meget satirisk stemme, der gør, at man faktisk ender med at smile ret ofte. Den store kontrast mellem det pæne miljø vi færdes i, og tiden ånd, og så Ravnekongens langsomme kaos gør det endnu mere interessant, at læse Jonathan Strange & Mr. Norrell.
Og stor, stor respekt til Susanna Clarke, for at gå i gang med sådan et kæmpe projekt!


" Ikke Illustrationer!" Men de passer faktisk meget fint ind i hele bogens satiriske fortællestil, og det virker ikke anmasende og ødelæggene som tegninger ellers ofte kan være.

Ingen kommentarer: