"A must read for anyone with an interest in this fascinating country."
Det står der inde i bogen Seeing Japan, der helt sikkert lokker med sit flotte ydre. Og hele bogen skal sådan set bare være kun med et fokus på billeder af Japan, eller det var hvad jeg havde regnet med. Men her vil man pludselig lidt mere, hvilket er synd. Den vil gerne fortælle lidt om landet, men det bliver aldrig til særlig meget nyt, eller noget mere interessant end hvad man kunne finde i en meget overfladisk rejseguide. Informationerne optager plads, hvor der kunne have været flere smukke billeder. Noget andet er sådan som billederne er sat op. På grund af teksten kommer billederne til tider til at stå klodset i forhold til hinanden, og hele kompositionen bliver rodet. Øv. Bogen skulle måske også have været trykt på noget lidt bedre papir... desværre kommer det hele til at ligne lidt en skolebog... en rigtig dyr én.
Og nu vi snakker rejseguide, så er Lonely Planets rejseguide virkelig værd at investere i. Der er mindst lige så smukke billeder i som i Seeing Japan (okay, i mindre format... og ikke lige så mange.. men altså) og mange små sjove informationer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar