Spice and Wolf

Jeg er gået lidt uden om denne serie, uden egentligt at kunne give en rigtig god grund, udover at jeg måske har været lidt bange for at blive skuffet, da den virker ret original. Det blev jeg heldigvis ikke!

En rejsende sælger møder en ulve gud og tager hende med sig på sin rejse. Det lyder som en af de mest mærkelige road-trips nogensinde. Men det fungerer helt overraskende meget ubesværet og serien arbejder sig dejligt langsomt fremad, dog uden det bliver overfladisk, hvilket jeg kommer tilbage til. Når vi nu rejser med en sælger er der utrolig meget økonomi, men for at gøre tingene ekstra indviklede skabes der også kæmpe systemer af møntfoder. Dette indviklede system skaber al dem omkringliggende drama, der er brug for omkring de to hovedpersoner og skubber på den måde historien naturligt fremad.
Nok spiller pengene en stor rolle i verden omkring de to hovedpersonerne, men det er den sælsomme idé om en gud, der er kommet med på tur, der gør historien interessant. Holo, ulve guden, eller rettere gudinden, lever i en verden overtaget af kirken og brugen for hende som hedensk gud er svindende. Hun prøver derfor at finde tilbage til sit fødested i skovene i nord, og her har hun brug for et lift. I skikkelse af en ung kvinde rejser hun med sælgeren Lawrence og med sine 600 år har hun en stor indsigt i mennesket, og dermed, salg!

Når man er en gud med 600 år på bagen har man også lov til, at håne mennesket for deres små problemer og liv, noget Holo ofte gør. Men her kommer den fantastiske dialog i spil, der er sjov, drilsk og sarkastisk (!) mere end 'tsundere-sur', der var min store frygt. Holo ved, hvornår hun går over stregen og undskylder, hvilket er så dejligt at se. For hun er jo en 600 år gammel gud, så arrogant skal hun være, men der er også en usikkerhed, der er næsten menneskelig, i hendes frygt for at blive glemt. Lawrence og Holo er begge afhængige af hinanden og det skaber en dejlig ligevægt; Lawrence kommer på spanden og Holo hjælper ham og samtidig må Lawrence hjælpe Holo, når hun bliver usikker om sin fremtid som gud og hendes plads i en verden, der ikke har brug for hende- eller måske ligefrem ønsker at dræbe hende. Lawrence er en cool sælger, der kan få Holo ned på et mindre anstrengt plan, når hun til tider bare er for meget og når der ikke bliver skabt en vis form for udligning, og Holo bare kører på, så trækker det altså lidt ned. Jeg synes stadig hun kan være for bossy og lettere humørsvingende til min smag, men hvis en gud ikke må være det hvem så? Alt i alt er det en rigtig fin serie, der er fortsat og jeg har tænkt mig at fortsætte med at se den, selvom den egentligt godt kunne være stoppet ved første sæson.

For Fukui's Sake

E-bogen For Fukui's Sake købte jeg over amazon.com, da det af en eller anden grund ikke var muligt at købe den gennem amazon.co.uk. Det fede ved e-bøger er, at de er billige og man skal ikke vente på levering. Man køber den, og så er man klar til at læse den på ipad,kindle, pc osv... selvom jeg nu også savner den gode gamle bogform. Jeg havde hørt mange gode ting om denne rimelig overkommelige bog og var helt klar til at gå i gang med en gaijins fortællinger fra en lille by i Japan. Den lever fuldt ud op til de fine ord. Englænderen Sam Baldwin fortæller om sine to år som engelsklærer i Fukui-præfekturet i Japan. Livet i en by på landet i Japan var noget, der var meget dragede i forhold til de utallige Tokyo fortællinger og man får nogle meget lokale og hyggelige historier fra den lille by Ono og omegn, fortalt i en sjov og afslappet tone. Der bliver næsten kun sagt positive ting i historierne om mødet med japanerne, hvilket er en dejlig oplevelse. Alt i alt kan man mærke forfatterens gode oplevelse med de lokale og naturen omkring, der virkelig bliver udforsket og smukt beskrevet gennem bogen.

Samurai Champloo

Det er efterhånden mange, mange år siden jeg har set denne serie, men åbningen husker jeg stadig. Virkelig god stil!

Things Organized Neatly

Nu er ekstrem orden ikke lige det man forbinder med kreativitet men... det' helt smukt. thingsorganizedneatly.com

SBTRKT

Flotte albumcovers fra SBTRKT... når man støder på nogle så flotte af slagsen håber man altid, at musikken også er god. Og det var den heldigvis.

Samurai Women

Japanske kvindelige krigere har længe været noget jeg gerne ville vide lidt mere om ( mere end bare wiki-sider), og når man modtager bogen Samurai Women på 62 sider går det virkelig op for én, at de må have været meget få. Men man lærer skam noget - kvinder i samurai historie, udstyr, deres liv i tider med krig og fred og selvfølgelig kvindelige samuraier i kamp. Man kunne bide mærke i at ordet 'samurai' kun lagde sig til mænd og man derfor egentligt ikke kan sige samurai women, men altså, jeg ønsker gerne ordet bliver for begge køn! Der er også nogle problemer med billederne i forhold til teksten, der til tider skaber lidt forvirring, da de ofte hører til tekst på næste side eller lign. lidt irriterende. Og så... er der illustrationerne. Det er den slags man kender fra sine historiebøger, som det ses på forsiden, så jeg var advaret, men jeg synes det er lidt synd, da der er så mange fine japanske billeder, der gerne måtte have været større. Men thumbs up for at gøre kvinderne på billederne fulde af kampgejst! Denne bog er en let tilgængelig og let læst bog, hvilket er fint, men jeg ville ønske der fandtes nogle mere dybdegående bøger omkring emnet her, noget der indtil videre ikke er udkommet.

Ariettys hemmelige verden

Som skrevet i et tidligere indlæg, har jeg set frem til Ghiblis udgave af lånerne. Det virkede som den perfekte blanding og det er også blevet en rigtig god film. Den 14-årige Arietty er låner og hendes møde med en menneskedreng i huset de bor i sætter familien i fare. Den ældre husholderske Haru, der forresten viser Ghiblis fantastiske flair for at skabe skæve men sjove realistiske karakterer, er besat af tanken om at finde og fange lånerne, hvilket får Ariettys familie i problemer. Det er, selvfølgelig, en smuk film, og derfor er nogle af de mest interessante scener, når man er med rundt i huset med lånerne og i lånernes eget hjem. Men jeg synes næsten, at der ikke er blevet gjort nok ved historien og der derfor ikke kommet det lille tvist, der ofte gør Ghibli film en smule mere interessante. Man sad fx og ønskede, at dele af historien og baggrundshistorien blev udforsket en smule mere. Men god start for debutinstruktøren Hiromasa Yonebayashi.

The Wise Man's Fear

Så kom anden bog i serien om helten Kvothe. Det var en rimelig begejstret læser, der i første indlæg om Patrick Ruthfuss' trilogi skrev om første bog The Name of the Wind. Efter anden bog er det desværre blevet en lidt skuffet læser, så det gøres kort.

Helten Kvothe og hans liv er stadig meget interessant. Fortælleren Kvothe, der ser tilbage på sit liv er stadig en sympatisk person, der giver historien et skud 'anti-eventyr', der er det mest interessante ved bogen. Desværre er unge Kvothe ikke så interessant længere. Eller rettere... han er muligvis for interessant. For mens historien bevæger sig en smule langsomt fremad hjælper Kvothes udvikling ikke på det. Rothfuss har fortsat den lidt trælse tendens fra sidste bog: Kvothe udvikler sig meget snart til at blive en supermand, eller rettere en god gammeldags helt, noget bogen ellers lagde op til at ville give et lidt mere nuanceret bud på. Det var i første bog utroligt rart med en hovedperson, der kunne bruge hovedet, men det tager overhånd. Kvote excellerer indenfor alt, nu også som kampsportsmester og kvindebedårer, selvom bogen stadig proklamerer, at dette er svært for teenageren Kvothe. Voksne mennesker bukker sig i støvet for denne knøs, og som læser føler man på et eller andet tidspunkt, at det går lidt for vidt. Historien mister den tone og dybde den først lagde ud med. Nu er vi med en vaskeægte prins-på-hvid-hest på tur omkring i kongeriget. Og det er en smule kedeligt, når man tænker på, hvordan det startede. Grunden er lagt for en fantastisk eventyrfortælling, bare ikke helt den nuancerede fortælling der blev lagt op til i første bog, og man ved allerede nu, at der ikke er nogle problemer, kvinder eller lærere unge Kvothe ikke kan overkomme. Men det dystre mysterie ligger stadig ulmende i baggrunden, og kun på grund af det vil jeg læse videre.