Så kom anden bog i serien om helten Kvothe. Det var en rimelig begejstret læser, der i første indlæg om Patrick Ruthfuss' trilogi skrev om første bog The Name of the Wind. Efter anden bog er det desværre blevet en lidt skuffet læser, så det gøres kort.
Helten Kvothe og hans liv er stadig meget interessant. Fortælleren Kvothe, der ser tilbage på sit liv er stadig en sympatisk person, der giver historien et skud 'anti-eventyr', der er det mest interessante ved bogen. Desværre er unge Kvothe ikke så interessant længere. Eller rettere... han er muligvis for interessant. For mens historien bevæger sig en smule langsomt fremad hjælper Kvothes udvikling ikke på det. Rothfuss har fortsat den lidt trælse tendens fra sidste bog: Kvothe udvikler sig meget snart til at blive en supermand, eller rettere en god gammeldags helt, noget bogen ellers lagde op til at ville give et lidt mere nuanceret bud på. Det var i første bog utroligt rart med en hovedperson, der kunne bruge hovedet, men det tager overhånd. Kvote excellerer indenfor alt, nu også som kampsportsmester og kvindebedårer, selvom bogen stadig proklamerer, at dette er svært for teenageren Kvothe. Voksne mennesker bukker sig i støvet for denne knøs, og som læser føler man på et eller andet tidspunkt, at det går lidt for vidt. Historien mister den tone og dybde den først lagde ud med. Nu er vi med en vaskeægte prins-på-hvid-hest på tur omkring i kongeriget. Og det er en smule kedeligt, når man tænker på, hvordan det startede. Grunden er lagt for en fantastisk eventyrfortælling, bare ikke helt den nuancerede fortælling der blev lagt op til i første bog, og man ved allerede nu, at der ikke er nogle problemer, kvinder eller lærere unge Kvothe ikke kan overkomme. Men det dystre mysterie ligger stadig ulmende i baggrunden, og kun på grund af det vil jeg læse videre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar