søndag den 22. januar 2012

Ariettys hemmelige verden


Som skrevet i et tidligere indlæg, har jeg set frem til Ghiblis udgave af lånerne. Det virkede som den perfekte blanding og det er også blevet en rigtig god film. Den 14-årige Arietty er låner og hendes møde med en menneskedreng i huset de bor i sætter familien i fare. Den ældre husholderske Haru, der forresten viser Ghiblis fantastiske flair for at skabe skæve men sjove realistiske karakterer, er besat af tanken om at finde og fange lånerne, hvilket får Ariettys familie i problemer. Det er, selvfølgelig, en smuk film, og derfor er nogle af de mest interessante scener, når man er med rundt i huset med lånerne og i lånernes eget hjem. Men jeg synes næsten, at der ikke er blevet gjort nok ved historien og der derfor ikke kommet det lille tvist, der ofte gør Ghibli film en smule mere interessante. Man sad fx og ønskede, at dele af historien og baggrundshistorien blev udforsket en smule mere. Men god start for debutinstruktøren Hiromasa Yonebayashi.

Ingen kommentarer: