søndag den 4. oktober 2009

Ekstremt højt og utroligt tæt på - Jonathan Safran Foer


Jeg bliver meget forvirret over denne bog. Jeg havde hørt så meget godt om den, og måtte læse den. Og ja, den er anderledes!
Oskars far er omkommet i World Trade Center d. 11 September 2001. For den specielle, men charmerende, søn Oskar bliver hans verden revet fra hinanden. Skildringen af faren er meget præcis i små ting og den person man tror mest på i historien, hvor de fleste andre bipersoners troværdighed knækker over i løbet af historien. Man bliver irriteret på Bedstemoderen, og alle de underlige regler hendes liv fungerer efter, det skildrer hvordan Oskar har det, men det går alt for meget i detaljer.Morfaren er ligesom faren bygget op meget flot og følsomt, men det bliver ødelagt en smule.
Forholdet mellem far og søn gennem generationer er meget rørende, og er noget af det virkelig gode i denne bog. Selve familiens barske historie er skildret skræmmende godt. Men tiden efter, Oskars bedsteforældres tid i New York, er utroligt frustrerende at læse. Frustrationerne,forvirringen og underlighederne i bogen, kunne godt være skruet lidt ned.
For mig, en læser der normalt er meget åben overfor skæve eksistenser i bøger (og en der ikke ser kategorien "normal" som noget man skal stræbe efter, både som menneske og som forfatter), blev det bare alt for meget. De skulle vise hvor anderledes folk i New York kan være, men ender med at få dem til at virke som en lind strøm af alt for mange underlige mennesker inden for en kort radius, og for mig kom det til at virke for meget og for utroligt(ekstremt højt og utrolig tæt på, så måske er det bogens mening). Men jeg misser nok noget, som skulle læses med super-analyse/symbol brillerne på , men det orker jeg bare ikke igennem en hel bog.

Ingen kommentarer: