Kimi ni todoke er en sød historie om en pige, Sawako, der skræmmer alle, da hun ligner noget ud af en japansk gyser, med sit lange sorte hår og sin blege hud. Men hun er en meget rar person, og hun bliver glad over selv den mindste godhed. Samtidig er der en frisk ung dreng i klassen, Kazehaya, der oplyser alle steder han går og han er alles ven. Og som det ofte er i Japan, når der gælder små mobberier eller udelukkelse, hvis lederen af gruppen, selvom Kazehaya ikke selv lægger mærke til hans lederstatus, taler til personen, følger resten med. Nogle gange skal der så lidt til i virkeligheden, for at ændre folks opfattelse af en person "uden for gruppen", hvis det kun er en smule afstandstagen og bagtaleri, og nogle bare skal tage kontakt. Den er ikke hylende morsom eller meget gribende, men Sawako's liv ændres langsomt til noget bedre, da andre også finder ud af, at hun er en sød person. Serien viser hvordan Kazehaya's observationer omkring Sawako er fyldt med små sjove indblik i en pige der prøver mange ting for første gang, og det er helt uden at nedgøre hende. Jeg tror dog ikke nogen ville se helt sådan på det i virkeligheden, men serien bliver bedre, jo mere Kazehaya og hans tanker bliver indblandet. Der er ingen irriterende bitches i den her serie, der skal fremhæve hovedpersonen som en pænere pige. Alle har en nogenlunde troværdig personlighed. Måske er den ikke helt troværdig og der er nok nogle ting der ikke ville fungerer i den virkelige verden, men jeg kan godt lide den måde Sawako ikke bliver ved med nærmest at undskylde sin eksistens og "tage andre folks lykke" hvis hun bare rækker hånden op (måske også lidt fantastisk, med en hel barndom uden venner, at hun ikke er mere mærket af det), men at hun bliver ændret, langsomt, ikke fordi hun gennemgår en stor transformation, men serien viser hvor meget det betyder for ens udvikling, at andre rækker ud efter én. Hvis Sawako havde været et mobbeoffer tror jeg, jeg ville se ret anderledes på den her serie og de måde den håndterer tingene, for der er en vis lethed over den, som ikke ville passe til en hårdere baggrund. Hvis det giver mening....
Jeg kom til at tænke på serien Wallflower, der står tydeligt i mit hoved som kontrast til Kimi ni Todoke. Den værste "pige der får det bedre ved andres hjælp eller opmærksomhed" serie nogensinde. Hun blev ændret fuldstændigt, at en flok forkælede drenge med alt for meget selvtillid, og ingen respekt for hende.
Men Kimi ni Todoke er en dejlig serie der går i et roligt tempo.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar