Myter. Legender. Folk ser ting. Deforme kroppe bliver hevet op i fiskenet. Isolerede religioner på små øer, mener der er ved at ske noget stort. Noget endegyldigt. Børn forsvinder. Fisk forsvinder. Vores jord har en lille rolle i et kæmpe univers, et univers vi alligevel syntes, at kende bedre end vores egne have.
Daisuke Igarashi's historie starter med Ruka. Hun taler ikke meget, men hendes krop taler for hende på håndboldbanen. Andre er ude efter hende, og hendes aggressioner kommer ud på banen. Hun føler sig fanget i sin krop, med en stemme der ikke kan vinde skænderier eller forklare hvordan hun har det, når hun føler sig fanget. Kun når hendes krop bevæger sig, kan hun flyve og slappe af. Hun bor sammen med sin unge mor, der ikke interesserer sig meget for hende, så hun går tit over til sin far, der arbejder på et akvarie center. Ruka møder drengen Umi, der underligt nok lader til at kunne lide hende. Han går for det meste rundt med et tæppe over sig om dagen, og kan bedst lide at hænge ud nede i akvariet.Den mystiske Umi, har en endnu mere mystisk bror, Sora, der med sin utilpassede krop for det meste er på hospitalet. De ved begge noget Ruka ikke ved, men hun bliver blandet ind i en kæmpe omvæltning. De siger hun kan mærke det samme som dem.
Det er en virkelig smuk historie. Bare man ser forsiden, så er man fanget. Historiens indblanding af gamle religioner og myter gør, at man virkelig føler, at historien er tænkt igennem og den vil noget. Den vil skabe noget. Få os til at tænke. Den er mystisk som havet selv. Alle holder på hemmeligheder. Billederne er smukke. De syrede idéer, havets væsner. Det hele. Der er den samme fascination af havet som man kan se i den meget anderledes, og alligevel ikke - Miyazaki's Ponyo on the cliff by the sea.
Det er svært at forklare hvad disse to serier gør, men de har den samme fascination af havet. Den samme idé om havet der kommer op til os, ind i vores verden. Viser os alt det vi ikke ser. Jeg kan ikke vente til næste volume i serien, for historien er virkelig, virkelig spændende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar