lørdag den 23. oktober 2010

At Vende Tilbage





Hvad sker der, når en midaldrene mand ender i sin 14 årige krop tilbage i sin barndomsby i 1940'ernes Japan? Det er en interessant tanke og Jiro Taniguchi gør den endnu bedre, da den nu unge Nakahara Hiroshi har ting i hans fortid han ikke har fået gjort op med. En 14 årig med et tungt sind, men samtidig løftet op af følelsen af en ny krop, en 14 årig med en 40 årigs viden og langt mere selvtillid. Hvor anderledes ville ens liv blive på godt og ondt, hvis man gik tilbage, og ville man kunne forstå ting, man ikke forstod dengang. Ville det være lettere at tilgive?
A Distant Neighbourhood takler alle disse spørgsmål gennem betagende billeder og realtisiske og genkendelige personer i den lille by. Den unge Nakahara sætter fokus på de små ting i livet, med en helt anden respekt og indlevelse, da han nu er tilbage og det smitter af. Slutningen i A Distant Neighbourhood vol. 2 var ikke rimelig.... Den var simpelthen for tynd. Men det er måske bare mig. Men A Distant Neighbourhood er en serie alle kan læse og holde af, specielt de enkle stykker, hvor det er de små smukke ting i livet der bliver sat fokus på. Jeg glæder mig til at gå igang med andre Jiro Taniguchi's meget elskede tegneserier.

Ingen kommentarer: