lørdag den 2. oktober 2010
The Life Aquatic with Steve Zissou
Bølger af glæde og varme. Der er et eller andet helt roligt og afslappet men samtidig præcist og gennemtænkt ved filmen. Man kan mærke, at instruktøren, Wes Anderson, der også har stået bag The Royal Tenenbaums og The Darjeeling Limited, har haft et helt specielt univers i tankerne, en smule surrealistisk, som livet kan være, alle særhederne er bare gjort en smule mere synlige. Alt er tænkt igennem for at skabe en følelse af helhed.
Følelserne og handlingen føles altid ægte i de til tider teaterlignende opsætninger, der giver det hele en ekstra dimension, så meget mere at holde øje med og holde af og gør den endnu mere særlig. For det tager lige præcis ikke overhånd, det passer bare ind som noget ekstra til den intellektuelle og ironiske humor, og der er virkelig meget jeg ikke er færdig med, at grine af endnu.
Man ved aldrig hvad, der vil ske og det er virkelig befriende. Zissou kan gå fra afslappet kaptajn i for små speedo's til action film, hvor der bliver delt desperate øretæver ud af selv samme i badekåbe. Men det virker slet ikke mærkeligt, faktisk var det da lige det jeg manglede, for med en mand i midtvejskrise kan alt ske. Nogle scener er så tilpas mærkelige, mest på grund af timing og kombination, at de sagtens kunne have udspillet sig et sted i verden. Alle personerne har en ægthed og noget virkelig elskværdigt over sig, som den kiksede gruppe de nu er blevet. Musikken er selvfølgelig også helt gennemtænkt og indrammer hele filmen. Jeg synes slet ikke, som den er blevet kritiseret for, at den prøver for hårdt på at være speciel, noget jeg dog ser i The Squid and the Whale. Det er længe siden, jeg har leet så meget og samtidig kunne mærke en vision der var så hel. De skal se den!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar