torsdag den 3. februar 2011

Hokenshitsu no Shinigami



Hokenshitsu no Shinigami, The Shinigami Infirmary, skaber en faktisk hyggelig stemning. Ah ja, en hyggelig serie om elever, der bliver overtaget af sygdomsånder og med en skolesygeplejeske ved navn Hades. Hyggelig. Overraskende valg af ord, også for mig, ikke fordi serien er mørk (overhovedet), men fordi, at selvom det er en klar hverdags drengeserie, med hvad det nu indbærer, så synes jeg at eleverne i serien faktisk virker naturlige og som en sjov broget blanding, der ikke dømmer hinanden men bare fungerer. Det virker ikke særlig udspekuleret eller dramatisk, men det er bare hverdag, med nogle gode karakterer, der nærmest tilfældigt begynder at kende hinanden gennem én meget specielt skolesygeplejeske.

Ingen kommentarer: