Hi no Kagutsuchi
En dreng leder efter sin bror og kommer i sin søgen ind på et tempel område. Her bliver han slået ned af en af de, surprise, meget specielle mennesker der opholder sig på stedet, idet de tror han har stjålet fra templet. Det skal hurtigt vise sig, at det ikke bare er piger med baseball bats, der er ude efter ham. Hans tilstedeværelse har vækket noget i skyggerne og i stedet for at finde sin bror, finder han noget i sig selv.
Jeg indrømmer det...det var helt overfladiske grunde, der gjorde, at jeg læste starten. Der var vist noget med farverne på coveret.. tror jeg. Men historien virker rimelig nok, hovedpersonen virker lidt som en svag kopi af Edward Elric fra Full Metal Alchemist, men bare mere mopset. Måske sker der en ændring.
Shinsengumi jingishou Asagi
En faktisk nogenlunde historisk korrekt shinsengumi serie. Der er ikke, som i mange andre serier om shinsengumi, de helt store sværdscener, men hvis du er vild med lidt hug så fortvivl ikke, for der mangler hverken vold eller blod. Det er bare ikke spredt ud over en dobbeltside. Her går man længere ind i de politiske forhold, der i sig selv skaber en del drama. Men der er desværre ikke udgivet særlig mange kapitler, så man må vente.
Kimi ni shika kikoenai
En ensom pige får en dag kontakt med en dreng ved tankens kraft. Med 'en telefon' i sit hoved. Det udvikler sig til et specielt forhold, da hun finder flere med denne evne. Stilheden bliver langsomt brudt. Men hvad vil der ske, hvis de mødes?
Jeg ved det godt. Det lyder for syret. Men giv det en chance. Det bliver gjort så smagfuldt og med en vis poesi, at det faktisk ender med at blive ret smukt, uden at det bliver for anmasende.
With or without me
Igen en serie, der reflekterer samfundet. En ung pige ved ikke hvad hun vil. Hun bliver fyret fra alle sine jobs. Hendes mor er efter hende. Hun får et job hos sin veninde, der stresser over sit manga projekt. Måske vil hun blive inspireret til at finde en passion og arbejde hårdt for det man vil have? Heltinden er virkelig sympatisk at følge, og serien blander alvor og det afslappede godt.
Renai Kaidan Sayoko-san
Man kan blive for venlig. Specielt hvis den måde man viser næstekærlighed på er ved, at samle spøgelser op og derefter lade dem hjemsøge én. Det har en vis afskrækkende effekt.
Pigen i denne serie har præcis denne dårlige vane, og lever derfor et ret afsondret liv. Indtil hun bliver kørt ned af en fattig studerende....
En sød lille serie.
Nisekoi - One-shot fra skaberen af Double Arts. Som skrevet i indlæget om Double Arts var jeg rigtig med på den, men man skal have chancen for selv at sammenligne.
Kirameki Ginkachou Shoutengai
Hyggelig serie om nogle unger, der roder rundt omkring et center i deres distrikt i, mens de samtidig skal overkomme det akavede ved at vokse lidt fra hinanden og i det hele taget vokse op. Jeg ved der er nogle, der håber på, at det udvikler sig til noget 'kærlighedsforvirring' men hvis det komme, så jeg håber det bliver holdt enkelt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar