Læs japansk krimi - tjek.
Veloverstået første møde med en japansk krimi. Jeg er generelt ikke den store krimi fan, selvom jeg godt kan se det spændende i dem. Noget af det vigtigste er deres ærlige og personlige kildring af samfund. Der bliver ikke lagt fingre imellem, når der skrives om de mørke sider af samfundet, ofte med et bestemt fokus, der udspringer af forfatterens egen frustration. Og sådan er det åbenbart også med japanske krimier, fandt jeg ud af, da jeg læste en rigtig god introduktion til Skyggefamilie. Her stod det, at krimi i Japan også, meget ofte, bliver brugt til at komme ud med meninger og kritik af samfundet. Specielt forskellen mellem køn som den er nu, og hvordan det kunne være, fx i form af stærke kvindelige hovedpersoner, der viser, at en mand og en kvinde godt kan have et venskab, der bygger på respekt, uden nogen undertoner. Fedt!
Skyggefamilie var hurtig læst, men god, med masser af oprigtige følelser, humor, sarkasme og snedige politifolk. Og et indblik i konsekvenserne af det nuværende samfund.
Jeg skal helt sikkert læse flere japanske krimier efter det her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar