The Name of the Wind - Patrick Rothfuss

" I have stolen princesses back from sleeping barrow kings. I burned down the town of Trebon. I have spent the night with Felurian and left with both my sanity and my life. I was expelled from the University at a younger age than most people are allowed in. I tread paths by moonlight that others fear to speak of during the day. I have talked to Gods, loved women, and written songs that make the minstrels weep -
My name is Kvothe. You may have heard of me"

Så er der lagt op til et godt gammeldags eventyr. Tror man. Denne skrift bag på bogen giver egentligt et lidt forkert indtryk...eller rettere; den fortæller den historie, mange har hørt om bogens hovedperson - legenden Kvothe. Patrick Rothfuss går ud fra et klassisk eventyr, men igennem en opfindsom fortællestil og en interessant opbygning går han og Kvothe dybere bag om myten.
I Kvothe har Rothfuss fundet en sympatisk karakter. Dette specielt på grund af hans fortællestil. Vi møder en hovedperson, der pludselig får mulighed for at se tilbage på sit liv, der langsomt folder sig ud for læseren og menneskerne omkring ham. Kvothe er detaljeret, med mange sider, styrker og svagheder - det er en langsomt nedbrudt helt man møder, et mysterie for alle.
Så der er en rigtig god grobund for noget, der ikke kun er et fantastisk eventyr, men en fantastisk historie om en sympatisk og vis hovedperson, der udvikler sig til en helt, men en helt med nuancer. Specielt er hans søgen på et grufuldt fænomen faktisk noget, der optager læseren mindst lige så meget som Kvothes eget liv. Man kan ikke vente med at få opklaret mysteriet, der lader til at række langt tilbage i tiden. Dog lader Rothfuss sig rive med i dele af bogen, hvor det hele bliver lidt for fantastisk, hvilket ødelægger den ret solide historie. Han kan gå fra det mest miserable og triste, hvor det bliver penslet unødigt meget ud (og det kommer fra en, der holder af realisme i fantasy)- til nær heltestatus som 16 årig på under ét år. Den unge Kvothe er ekspert i absolut alt han kommer i nærheden af og han kan snøre alle. Det er lettere trættende og det ødelægger lidt den ellers rigtig fine stil der bliver lagt i starten. Men The Name of the Wind, første bog i en trilogi, kan bestemt anbefales, for det er historien om, hvordan helten Kvothe er endt, hvor han er nu og det lader til at blive en stor og kringlet fortælling.