Solanin

Meiko og Taneda starter deres "voksenliv", og føler sig allerede udmattede. Meiko er ung, men føler sig allerede fanget på et kedeligt kontor, og Taneda stresser med små illustrationer for reklamebranchen. Hvad vil de i livet? Det er emnet i Solanin.

De siger deres job op. Taneda mødes med sine gamle band kammesjukker og vil lave en ordentlig sang de kan bryde igennem med, og Meiko er bare glad for friheden og Taneda's energi. Deres liv bliver uforudsigeligt. Og det bringer både gode og dårlige ting med sig.

Meiko, Taneda og co. er mennesker man kan relatere sig til. De virker som unge voksne, der nærmest er overraskede over at være end hvor de er og hvad de vil, men de store emner bliver taklet med humor og varme. Men valg, der, selvom de skal symbolisere "forvirret ungdom", bliver for åndssvage og dumme, og kan ikke undskyldes med, "at de er unge". Det er et klart minus, og det får ungdommen til at fremstå lidt for sløv.
Historien er rolig men uforudsigelig og det gør Solanin til en stærk kort serie, som ikke har nogen masterplan eller færdig afslutning, men den vil bare fortælle en historie fra livet. Filmatiseringen af Solanin udkom i Japan i April med numre fra Asain Kung-Fu Generation. Det bliver spændende at se hvordan det er blevet.