Bleach

Ja, det er jo måske min ynglings serie.
Hvor skal man starte. Altså i starten var den ikke god, og jeg kunne faktisk ikke lide nogle karakterer, men den udviklede sig, og det er vel noget af det ved den, der fascinerer mig, det den udviklede sig til at blive. Noget man tydeligt kan se udviklede sig, er jo tegnestilen. En helt speciel stil, som jeg ikke rigtig har set nogle andre steder. Der er et eller andet meget menneskeligt ved deres ansigter, og de kan både vise meget styrke og blive meget følsomme og bløde uden det på nogen måde bliver for meget, men det bare virker ærligt.
Historien ændrede sig også ret meget, fra noget lidt lallende, til noget meget mere seriøst. Noget man kan være ked af, er alle de fillers i anime serien der er blevet lavet, for selve den originale historie er ret solid. Tilgengæld er de film der er blevet lavet, noget der tager udgangspunkt i Soul Society, og ting fra fortiden der kommer tilbage, uden det bliver så underligt som Baunto's(hvorfor skal noget så meningsløst have sådan et umuligt navn?)
Noget der er godt ved serien , er at man bevæger sig væk fra hovedpersonen, da der er så mange andre gode "biroller". Og vi får deres historie. Vi finder mere og mere ud af, hvilke forhold personerne har sammen, og så er der jo selvfølgelig det store tvist i historien. Det er ligesom om Soul Society ikke kan blive tømt for historier, og der er mange muligheder, som de føromtalte fillers ikke bruger ordentligt. Noget der dog bliver lidt gammelt i længden er Kurosagi Ichigo's konstante redningsaktioner, der endelig bliver overtaget lidt af andre når de når længere ind i historien.
Men som sagt, hver rolles ret indviklede og gennemtænkte historie, gør at man på et eller andet tidspunkt får et forhold til personen.

SPOILERS!
Jeg kunne i starten ikke se specielt meget dybde i Kuchiki Rukia, hun virkede mest af alt ret manipulerende, men der var et eller andet ved hende og Kurosagi's forhold, der var dejligt forfriskende og unikt og da hun sidder fanget, og man bliver introduceret til hendes historie, om hvordan hun kom til 13th company og om hvordan hun langsomt faldt til i et dejligt almindeligt miljø, føler man mere og mere en menneskelighed og en kraft hos hende, der gør hende til en karakter tegneserie verdenen efter min mening har manglet. Og sådan er der mange karakterer og forhold i Bleach der er. Noget der har manglet. Tite Kubo har ramt plet. Vi fortsætter med at få bedre kendskab til mange andre personer . De er dybere end man lige tror, og det ender med, at jeg oven i købet forstår og ser dybde i en rolle som Abarai Renji (!), da man ser det enkle og gode venskab han delte med Rukia. Nogle gange i de mange og konstante kampscener, hvor de gang på gang er ved at dø, tænker man hvor langt ude det nogle gange er. Jeg må bare overbevise mig selv om at det er "shinigami krafterne" (uuuhhh) der tager over, selvom jeg nogle gange synes alle de kampe er ved at blive for meget. Jeg kan godt lide samarbejdet med sværdet, der nærmest har sin egen sjæl, der gør de kæmper som to, og det gør jeg kan se mere roligt til i kampscenerne, uden hele tiden at sidde med en "agh, come on" følelse når de igen, igen ender på randen af døden, og kommer tilbage med dobbelt kraft.
Der er selvfølgelig nogle roller der bliver lidt for shonen for mig, men altså... sådan er det bare. Selvom nogle af kvinderne i historien er meget.... kvindelige i deres former, er det gjort med noget respekt på en måde.... hmm.. De er ikke gjort dummere af den grund.