Jeg kunne ikke komme i gang med serien første gang, fordi Rakka's stemme blev lidt for meget. Men jeg bed det i mig. Med en meget udtænkt og med fuldt overlæg mærkelig tegnefilm, der alligevel prøver at tale til masserne med deres lidt kliché fyldte personer. Klaustrofobisk, er med et ord, hvad filmen er.
Den formidler miljøet godt. Men det er ikke rart.
Og selvom Haibane Renmei er rolig og "tryg" at se, er den ikke behagelig.
Selve historien er nok for mærkelig til, at jeg kan forklare den i store træk. Hvis man bare er en smule interesseret, skal man prøve at se den.
Rakka, hovedpersonen er en lidt kedelig person at følges med. Hendes er bare at ville hjælpe.
Hun er ikke en person i sig selv, men hun skal bringe noget frem i de andre. Hun virker mere en følelse end en person i serien.
Selve stedet hvor Rakka kommer til, er utroligt. Det er gennemført, og man tror på det hele. Der er tænkt over hver eneste detalje.
Slutningen var.... interessant. Og alligevel ikke. Der var ingen udvikling i hele historien, rent karakter mæssigt, og lige pludselig sker der en masse, man ikke forstår, men stadig kun med menneskerne omkring Rakka. Det kommer helt uopfordret og man fatter ikke hvad der er gået forud for det. Det bliver for sort og hvidt. For meget sort mod hvidt. Man føler bare, at Rakka ikke er så meget en person, at hun ville kunne fremkalde sådan en reaktion. Den giver ikke noget svar.
Jeg får det faktisk mærkeligt ved at tænke på den igen. Den sætter sig ikke i lang tid, men den er lidt foruroligende at tænke på. Den prøvede næsten for hårdt på at være ubehagelig til sidst, tog det sidste sikre fra os, men uden at ville noget med det. Der var ikke nogen mening med det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar